Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Poleret men stadig fedt

Populær
Updated
Poleret men stadig fedt

Californiske Saosin kan et eller andet med at gøre deres rock elegant og fængende.

Kunstner
Titel
In Search of Solid Ground
Dato
09-09-2009
Label
Distributør
Genre
Trackliste
1. "I Keep My Secrets Safe" – 3:54
2. "Deep Down" – 3:25
3. "Why Can't You See?" – 2:39
4. "Changing" – 3:47
5. "On My Own" – 5:18
6. "The Alarming Sound of a Still Small Voice" – 4:42
7. "Say Goodbye" – 5:04
8. "The Worst of Me" – 3:35
9. "It's All Over Now" – 3:47
10. "What Were We Made For?" – 3:33
11. "Is This Real" – 3:58
Karakter
4

Dette californiske band mærkede sin begyndende popularitet umiddelbart efter udgivelsen af sin første E.P., der kom blot et par måneder efter bandet blev dannet. Den oprindelige sanger, som også fandt på bandnavnet, smuttede dog allerede året efter. En af årsagerne skulle være de andre bandmedlemmers beslutning om at skrive under på en kontrakt på et kommercielt selskab.

Men sådan skulle det altså være. Anthony Green blev erstattet af Cove Reber, og nu er andet album udkommet, og det atter på et ”kommercielt” label. Og det er på sin vis ganske passende, for bandets rock – eller emo-inspireret post-hardcore, om man vil – er ganske fængende og radiovenligt.

Alligevel har det formået at komme ind under huden på denne anmelder, for det er en meget elegant og velskrevet musik, som ’In Search of Solid Ground’ byder på. Bandet har desværre en tendens til at benytte næsten samme fremgangsmåde i omkvædene i de hurtige sange, men til gengæld er det så også omkvæd med høj energi og hit-potentiale.

Bandet forstår at spille med dynamik og nuancer i sit udtryk, og et relativt stille nummer som ’Changing’ er bare smukt og lyder som noget engelske Anathema kunne have lavet på ’A Fine Day to Exit’. At dette nummer er smukt har pladeselskabet også øjnet, for det er i hvert fald den sang, som blev valgt til albummets første video.

Saosin byder ikke på nyt i den forstand, at her står det næste rockband på vej mod de evige stjerner, men selvom der er valgt et lidt kommercielt udtryk i stil og lydproduktion, så skal der alligevel lyde en stille anbefaling af dette band, hvis man er åben overfor noget alternativt radio-rock.

’On My Own’ kan ses og høres herunder: