Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Anbefalet brutalitet

Populær
Updated
Anbefalet brutalitet
Architects andet, brutale album genudgives på Century Media, inden bandet debuterer for samme selskab. Med genudgivelsen af deres andet album, "Ruin", debuterer britiske Architects på Century Media. Der burde være noget for enhver her, hvor genredefinitioner nærmest fortones i en hybrid mellem det ene og det andet.

De fem unge svende i Architects spiller en form for teknisk hardcore metal, som forventes at kunne få en masse op af stolene. Modsat bandets første plade, "Nightmares", er der denne gang skruet en kende ned for de melodiøse riff til fordel for henholdsvis mere brutalitet og instrumental prog metal. Der er unægteligt blevet skimtet til de kongegeniale tyskere i The Ocean.

Selvom Architects aldrig kommer op på siden af The Ocean, formår de stadig at forene komplekse, virtuose passager med det tydeligt aggressive. Dette skyldes første og fremmest Dan Searle, som gør indviklede trommer smagsfulde, og som virker som en perfekt krop for de resterende instrumenter. Searles monstrøse spil lægger en alfa/omega-grobund for bandets guitarduo.

Genudgivelsen indeholder ekstranummeret "Broken Clocks", to videoklip samt en såkaldt tourfilm. Disse fulgte dog ikke med den promo, som denne anmeldelse bygger på. Ikke desto mindre fortjener denne plade at blive anbefalet. Det er den hermed blevet.

Kunstner
Titel
Ruin
Distributør
Karakter
3