Solid, arkitekttegnet metalcore

Solid, arkitekttegnet metalcore

Britiske Architects leverer en stærk start på metalcore-året 2011.

Kunstner
Titel
The Here and Now
Distributør
Trackliste
1. Day In Day Out
2 Learn To Live
3. Delete, Rewind
4. BTN
5. An Open Letter To Myself
6. The Blues
7. Red Eyes
8. Stay Young Forever
9. Heartburn
10. Year In Year Out/Up And Away
Karakter
4

'The Here and Now' er på overfladen et ganske tidstypisk album fra en ganske tidstypisk ung emocore/metalcore-kvintet. Der veksles flittigt mellem atmosfæriske guitarpasager og kantede mathcore-riffs, mellem skærebrænder-skrig og P3-venlige melodier, støvede elektroniske beats og punkede aggro-trommer.

Men på trods af, at der reelt set ikke er noget revolutionerende i Architects' cocktail, så formår albummet stadig at komme under huden på én og efterlade et aftryk af et band, der manøvrerer sikkert inden for deres genre og skriver nogle fremragende sange, der er fyldt med hooks, gode detaljer, nerve og ikke mindst den personlighed, som 90 pct. af deres cookie-cutter genrekolleger ikke er i stand til at fremmane. Og det er så ufatteligt meget nemmere at blive grebet af de genretypiske eksplosioner og sjæleudkrængninger, når man rent faktisk fornemmer, at der banker et hjerte inde bag de buldrende stortrommer - et virkemiddel, som Architects heldigvis kun bruger i meget små doser.

Generelt falder Architects mere til punk- og hardcore- end metalsiden inden for genren. Der citeres ofte fra skate-punk og NY-hardcore, mens der bliver doseret sparsomt, når det kommer til nedstemte powerchords og andre metaltricks. Architects formår dog stadig at bygge tyngde ind i deres musik – de gør det bare mere med rå energi og kompakte guitar-arrangementer, og når de så en gang imellem for alvor trykker nitte-pedalen i bund, så er effekten også det større.

'The Here and Now' er ikke nogen åbenbaring, men det er et inspireret og gennemført genre-album, og sammen med Bring Me The Horizons frygteligt langtitlede og frygteligt spændende album fra sidste år, 'There Is a Hell, Believe Me I've Seen It. There Is a Heaven, Let's Keep It a Secret', viser det, at der stadig er kvalitet og kreativitet at finde inden for den overeksponerede emocore/metalcore/mathcore/etceteracore-scene.