Kunne titlen ikke være kortere?

Kunne titlen ikke være kortere?

Bring Me The Horizon forstår at pakke deres metalcore med emo-tendenser ind i energi, så selv skeptikeren må tage sig selv i at rykke med på bandets tredje album.

Titel
There is a Hell, Believe Me I've Seen It. There is a Heaven, Let's Keep it a Secret
Dato
04-10-2010
Distributør
Trackliste
1.Crucify Me (featuring Lights)
2.Anthem
3.It Never Ends
4.Fuck
(featuring Josh Franceschi of You Me at Six
5.Don't Go" (featuring Lights)
6.Home Sweet Hole
7.Alligator Blood
8.Visions
9.Blacklist
10.Memorial(instrumental)
11.Blessed with a Curse
12.The Fox and the Wolf(feat. J.Scogin of The Chariot)
Karakter
3

Det tager lidt overtalelse for hovedet at konstatere, at musikken faktisk har et væld af rigtigt fede momenter. Overtalelsen er nødvendig, fordi reaktionen på den meget lange albumtitel er "åh, nej - det kan ikke være godt". I denne anmeldelse vil albumtitlen kun blive skrevet én gang, og den kommer her: 'There is a Hell, Believe Me I've Seen it, There is a Heaven, Let's Keep it a Secret'. Kunne gruppen virkelig ikke komme på en kortere, mere sej titel?

Det engelske band tog turen til Sverige for at at lade Fredrik Nordström (Arch Enemy, At The Gates, Dimmu Borgir) styre produktion og mix. Band og producer har mødt hinanden før, da også det forrige album blev indspillet i vort naboland hos Fredrik.

Riffs i hobetal, energi, råb og skrig på vokalen samt afstikkere til groove og decideret lavt tempo med pigevokal udgør den mangefacetterede skive, som ikke slipper den røde tråd. Men til gengæld, så ryger opmærksomheden nok for de fleste kortvarigt undervejs. Der skal dog blot et tungt riff til, før man igen er på sporet og kan nyde musikken.

Noget for en enhver smag

Åbneren 'Crucify Me' byder fra start på bandets flirt med mange elementer, 'Home Sweet Hole' byder på tempo og et syng-med-omkvæd, og 'Alligator Blood' byder på tungt groove og lækre riffs.

Der er helt sikkert noget for enhver smag på skiven, og selvom det normalt er positivt, at der følges en rød tråd, så havde det måske, netop for en skive med så mange elementer, været godt at have et par helt anderledes numre for ikke at miste lidt gejst undervejs i lytningen.

Først efter ni sange gives lytteren lidt af pusten tilbage på 'Memorial' og 'Blessed With a Curse'. Det gør, at man lægger mere mærke til afslutteren 'The Fox and The Wolf', som ellers ikke er specielt interessant. Så fidusen ville helt sikkert have været fin tidligere på pladen.

Se videoen, der er blevet set ca. 1,5 millioner gange allerede, til 'It Never Ends' her: