Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Ikke så tosset

Updated
Debuten fra Angel Blake viser gode takter Guitarist Marko Tervonen fra The Crown kunne ikke helt lægge musikken på hylden, så derfor har han indspillet et album alene med undtagelse af hjælp til vokalen fra Tony Jelencovich (ex-Transport League). Musikken er meget langt fra The Crown, væk er den hårde death/thrash og nu bydes der på melankolsk heavy metal med en rocket sound og en smule 80’er thrash.

En permanent line-up er efterfølgende fundet, og dermed kan bandet fint tage over, hvor netop opløste Sentenced slap. Musikken har nemlig meget til fælles med de depressive finner, og første halvdel af albummet er også ganske glimrende med fængende omkvæd og fede guitarmelodier, der nærmest konstant ligger i baggrunden af den bærende rytmespade. Tonys vokal passer udmærket til musikken uden på nogen måde at være prangende. Desværre afløses de fede omkvæd og musikkens drive på f.eks. ”Retaliate” og ”Self-Terminate” af nogle mere vage numre mod albummets slutning. Heriblandt en version af Rolling Stones ”Paint it Black”, der blot tilføjer originalen lidt distortion og ikke meget andet.

Var man parat til at gå i graven med Sentenced, kan man fint aflyse og kaste sig over Angel Blakes ”Sentenced-møder-Metallica-i-et-rock-jam”.

Kunstner
Titel
Angel Blake
Distributør
Genre
Karakter
3

Menu