Indadvendt emigration

Rammstein-guitaristen Richard Kruspes solodebut "Emigrate" er en OK udgivelse, der dog ikke vil blive nogen milepæl. Det er ikke første gang i musikhistorien, at musikere i store, kendte bands laver sideprojekter, men det er heller ikke første gang, at de sideprojekter ikke får den store indflydelse på selv samme musikhistorie. Emigrate er Richard Kruspes sideprojekt, og ham kender vi som guitarist i Rammstein. Emigrate er tænkt som et rigtigt band, men det er nu Kruspes oplevelser med at være østysker, der er flyttet til New York, som er omdrejningspunktet. "Emigrate" er også det naturlige navn på bandets første udgivelse. At dømme efter selve musikken, er det nu også ham, der har lavet den plade, for Rammstein er ikke langt væk i lydbilledet. Det der virker godt for Rammstein er det glimt i øjet, som der er i teksterne, hvilket dog er helt fraværende på det mere indadvendte Emigrate. Det kan så være et tegn på modenhed, men det er i hvert fald med til at gøre skiven stillestående flere steder. Ellers kan musikken beskrives som voksenrock med metalliske elementer. Kruspe synger på engelsk og det gør han med en umiskendelig tysk accent, som faktisk passer meget godt til temaet om udvandring til den nye verden. Der er dog ingen tvivl om, at han er en guitarist, der synger, for selv om stemmen er skjult i en sovs af lydeffekter, må man konstatere at talentet er strakt til det yderste. Niveauet svinger meget mellem numrene. De bedste har nerve og drøn nok til at give mening, og de overlever sammenligningen med Rammstein, især numre som "Emigrate", "New York City" og "Resolution". Til gengæld sørger Emigrates ballader for, at det indimellem bliver for stillestående. Alt i alt en en OK udgivelse, der dog ikke vil blive nogen milepæl. NB: Stort interview med Richard Kruspe i næste nummer af Heavyjam.dk!