Ingen stor udgivelse
Updated
Zandelle imponerer ikke Anders Molin. Den amerikanske kvartet Zandelle fejrer deres ti års jubilæum som band med at udgive "Vengeance Rising", men der er ikke tale om et jubilæum af høj kvalitet.
New Yorker bandet spiller power metal af den traditionelle slags med storladne omkvæd, hurtige piskende guitarer, lange melodistykker, buldrende dobbeltpedaler og vigtigst af alt - masser af referencer til "Ringenes Herre". Men disse fyre er også hamrende uoriginale og enerverende at høre på i længden, fordi der ikke bliver trådt nogen nye veje overhovedet, men tævet rundt pinligt meget rundt i klicheerne.
Dermed ikke skrevet, at Zandelle ikke har deres gode momenter, originalitet behøver selvfølgelig ikke være et must, og der er da også tale om et ganske godt sammenspillet band med teknisk dygtige musikere. Men der, hvor alt falder til jorden er omkring den meget ukarismatiske sanger, George Tsalikis, der simpelthen ikke har stemmen til at synge den lyse falset stemme, han forsøger sig med. Ikke at den er falsk, men den lyder simpelthen så anstrengt og uden liv, at en hel plade bliver svær at udholde. Faktisk er vokalen bedst på det ellers meget tåkrummende acapella nummer "Invitation", hvor han får hjælp af flere korsangere.
Alt i alt, ikke nogen stor amerikansk power metal udgivelse, og med mindre, der sker mirakler på vokalfronten, er det svært at se en stor fremtid for Zandelle.

Kunstner
Titel
Vengeance Rising
Label
Distributør
Genre
Forfatter