Aborted med mere varieret lyd
Populær
Med ’TerrorVision’ er Aborted omsider ved at udvikle deres lyriske side, mens musikken er samme frontalangreb mod ørerne; dog nu også med en snert af melodi.
2. TerrorVision
3. Farewell To The Flesh
4. Vespertine Decay
5. Squalor Opera
6. Visceral Despondency
7. Deep Red
8. Exquisite Covinous Drama
9. Altro Inferno
10. A Whore D'oeuvre Macabre
11. The Final Absolution
Belgiske Aborted har udgivet deres blanding af grindcore og dødsmetal i mere end 20 år, og nu er de klar med deres 10. plade ’TerrorVision’, der for den opmærksomme læser naturligvis er et fiffigt ordspil på television. Aborted er nemlig gået lidt væk fra kun at brøle om splatter og afrevne lemmer til at tage et mere socialpolitisk standpunkt i deres tekster og kritisere medier, de løgne, der spredes, og politisk propaganda i almindelighed.
Det klæder bestemt Aborted at udvide deres repertoire, hvilket ikke blot begrænser sig til teksterne, men også kan høres i musikken. De åbner pladen med en afdæmpet intro, hvorefter man bliver mødt af den mur af lyd, som man kender Aborted for, i titelnummeret. Der er lukket op for samtlige sluser med blastbeats og riffs i et tempo, der kan gøre selv en olympisk sprinter stakåndet.
Lyt til ’TerrorVision’ her:
Alligevel er der også blevet til en modernisering af den brutalitet, der har kendetegnet Aborted i to årtier. De har nemlig tilføjet lidt melodi på sange som ’Farewell to the Flesh’, ’The Final Absolution’ og ’Visceral Despondency’ og afsøger således nye randområder inden for deres ellers meget velkendte stil. På den måde kan man sige, de ligner Cattle Decapitation, der på deres seneste plader også har inkorporeret melodi hist og pist uden at gå på kompromis med vildskaben, der stadig er den bærende kraft i musikken. Som forsanger Sven de Caluwé formulerer det:
”Vi ville gerne beholde intensiteten, brutaliteten og atmosfæren, som allerede er i bandet. Så det er helt på linje med det, men vi ville også gerne tilføre en ny dimension, hvor der er mere diversitet og mere fængende vokal i omkvædene, hvis man altså kan kalde det det i dødsmetal. For at være helt ærlig, så er vi stolte af alle sangene på denne plade. Og de sange, der ikke kom på pladen, bliver nok udgivet senere.”
Aborted har på et nummer som ’Squalor Opera’ netop inkorporeret forskellige elementer af både nyt og gammelt, der viser, hvordan bandet har udviklet sig musikalsk siden den anmelderroste ’Retrogore’ fra 2016. Den kan høres her:
Helt overordnet lyder det til, at Aborted er blevet voksne og har fået et mere modent udtryk. Og det uden at fans af bandet behøver frygte, at de ikke kan genkende bandet i ’TerrorVision’. Der er bare kommet flere facetter, og det skader bestemt ikke en genre, der ellers kan blive trættende og ensformig, når man konstant angribes af højt tempo og 666 anslag på lilletrommen hvert sekund. Begge dele er stadig til stede, blot akkompagneret af mere og andet end blot fart og brutalitet.
Med ’TerrorVision’ introducerer Aborted således deres fans for nye udtryk, mens de forbliver tro mod den musik, de har lavet siden debutpladen. Som forsanger Sven de Caluwé selv udtrykker det:
”Jeg tror, en del af årsagen skal findes i, at vi turnerede ret selektivt for ’Retrogore’-pladen, og vi fik fokuseret på det, vi gerne vil. Vi var meget bevidste om, at ’Retrogore’ var et skridt mod en udvikling af vores lyd. Det har vi taget med os hjem, da vi skulle skrive og omskrive, indtil vi fik det bedste resultat. Så der er bestemt gået meget tid og puttet en del energi ind i arbejdet med ’TerrorVision’.”
Den restriktive turnéplan bragte dem dog forbi Wacken Open Air i 2017, hvor vores anmelder gav koncerten fuldt hus for en gennemført koncert.
Det kan høres, at Aborted har brugt halvandet år på pladen. De har været i studiet med Kristian Kohlmannslehner, som de netop startede samarbejdet med på ’Retrogore’, og på den måde er det kun naturligt, at de fortsætter udviklingen sammen med ham. ’TerrorVision’ bliver på intet tidspunkt ensformig eller kedelig at høre på. Ej heller overrumples man af den vildskab, der er i musikken. Som lytter kan man holde til hele pladen i ét hug. Endda flere gange i træk.
Lyt til ’Vespertine Decay’ her:
Lyt til ’Divine Impediment’ her: