En lunken ilddåb

En lunken ilddåb

Pumpehuset lovede dugfrisk hegn, da hele tre bands var med Aborted til "Hell Over Europe". Men virkeligheden var mindre storslået.

Kunstner
Titel
+ Origin + Exhumed + Miasmal
Spillested
Dato
24-11-2014
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen (arkiv)
Karakter
3

Der var åbenbart fire bands på "Hell Over Europe"-turnéen, på trods af det kun var de tre største, der blev fremhævet på Pumpehusets hjemmeside. Miasmal forlængede således en i forvejen omfangsrig plakat, og man kan som så mange gange før betvivle nødvendigheden af så mange bands på én aften. Dødsmetalbandet fra Göteborg fik et noget tyndt publikum at varme op, og jeg tvivler på, at mange var mødt tidligt for at fange dem. Musikken var dog fin, overraskende krydret med melodi (man er vel fra Göteborg), men ikke sindsoprivende spændende. At vi fik lov at høre noget af deres ældste demomateriale, fik dog én til at værdsætte det nyere mere, uden at det dog gjorde synderligt meget for den samlede oplevelse.

Exhumeds show var heller ikke et skelsættende et af slagsen. Det er bandets anden optræden i København i år, selvom forsanger Matt Harvey kun valgte at huske den forrige til Kill-Fest 2013 højt. Så måske de ikke var helt klar over, at de havde lavet præcis samme nummer med Dr. Motorsav på præcis samme venue for nogle måneder siden. Sætlisten var nok ikke den helt samme, men der er ikke kommet nyt materiale siden sidst, så hvis man så dem med Toxic Holocaust, har man ikke misset noget. Bandet lignede sig selv, omend man fik en mistanke om, at de var mindre veloplagte, da rutinen med, at doktoren ordinerede en ølbong til guitaristen, der fik et "ildebefindende", resulterede i en fontæne af opkast ud over scenekanten. Lidt klamt, vældig utjekket. Skulle man have sparet et navn på plakaten, kunne det have været Exhumed uden nogen større skam.

Origin i København er en lidt sjældnere sag, siden det er hele to år siden, de var her sidst. De havde et nyt album med sig på turné og en helt anden og mere overlegen energi end de to første bands. Den klædte musikken, som jeg ellers frygtede ville nedlægge publikum som en flok gnuer, og holdt én fokuseret på scenen og de fandens dygtige musikere, de er. Den bas har dog knækket et fimrehår eller to. Forsanger Jason Keyser holdt nærmest ikke op med at snakke mellem numrene og befalede publikum at tømme deres øl, headbange og moshe fra start til slut. Et par akavede crowdsurfs blev det også til, om det kan kaldes det, når en flok mennesker bærer en enkelt person rundt på et halvtomt gulv. Oplevelsen blev dog ikke mindre af det, og Origin var nok aftenens favorit for mit vedkommende.

Da tiden endelig var kommet til Aborted, frygtede jeg nemlig at det ville være en koncert præget af hverdag for det meget rutinerede band. På trods af at "Hell Over Europe" åbenbart er bandets første som headliner. Rutinen var til at genkende, idet forsanger Sven de Caluwé igen testede mikrofonen med at råbe "piss up my ass" – det er måske sjovt første gang, man hører det. Og fordi bandet tog præcis samme stilling, med venstre- og højrehåndet guitarist stoisk stillestående i hver sin side og forsanger og bassist med ild i røven i midten.

Denne gang var der dog intet tæppe at trække fra, så man måtte lige være sikker på, at introsekvensen rigtig var gået i gang, for at vide om koncerten var startet. Scenen i den lille sal i Pumpehuset gjorde desværre intet godt for bandet, der virkede beklemt med de store bannere på hver side. Strobelyset i øjenhøjde var grænseløst irriterende, og så var de Caluwés stemme hellere ikke helt på toppen. Måske var det derfor, at Matt Harvey blev hevet ind som assistent til 'Coffin Upon Coffin', der heldigvis fungerede meget godt. Overskudsagtig som manden nu er, havde de Caluwé tidligere tid til at hoppe op på scene, og stille på trommerne under Exhumeds koncert, og energien manglede heller ikke, kun lidt af stemmen. 

Det endte dog ikke med at være nogen legendarisk koncert, der ikke føltes som noget særligt på trods af Aborteds status som hovednavn. Opvarmningen var en blandet landhandel af både godt og skidt, og i sidste ende var "Hell Over Europe" i Pumpehuset en særdeles middelmådig affære.