Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

En kosmisk gurglende rumrejse

Populær
Updated
En kosmisk gurglende rumrejse

Artificial Brain udvider deres allerede mangefacetterede lyd og tager lytteren til nye kosmiske højder på deres andet album, 'Infrared Horizon'. Med gutturale vokaler, fascinerende harmonier og kolossale ambitioner etablerer de sig som et centralt navn i den futuristiske sci-fi-dødsmetals kanon.

Titel
Infrared Horizon
Dato
21-04-2017
Trackliste
1. Floating in Delirium
2. Synthesized Instinct
3. Static Shattering
4. Estranged from Orbit
5. Infrared Horizon
6. Anchored to the Inlayed Arc
7. Mist Like Mercury
8. Vacant Explorer
9. Graveyard of Lightless Planets
10. Ash Eclipse
Karakter
4

Det er egentlig en selvmodsigendende trend, der er med intergalaktisk sci-fi-metal med uanede mængder smæk på og store mængder opfindsomhed. Bands som Vektor, Wormed og Blood Incantation har alle en tolkning af det ydre rums vakuum, selvom den mest rammende tolkning nok var, da John Cage for over 60 år siden besluttede sig for, at stilhed også var musik. Stille er nok det sidste, man kan kalde de futuristiske metalbands - fælles for dem er tårnhøje ambitioner, musikalsk ekvilibrisme og grænsesøgende lydbilleder. Det gør sig bestemt også gældende på Artificial Brains andet album 'Infrared Horizon'.

Fra guitarintroen på 'Floating in Delirium' er det tydeligt, at man ikke lytter til et run of the mill-dødsmetalband. Guitarlyden er ikke overdrevet gainet, men har en mere skramlet og tight karakter. Og med fuldt overlæg. Introriffet kredser om skæve akkorder, der ikke blot har en dissonant karakter, men en bredere harmonisering. Noget, den mere spinkle guitarlyd bærer til fulde, som normalt er black metallens gebet. Men der er uden tvivl tale om dødsmetal, når vokalen træder ind. Den dybde, guitaren traditionelt udfylder i 90’er døden, bliver udfyldt til fulde af forsanger Will Smiths gutturale skurren.

Bandet har eksisteret siden 2011, og udgav deres første album, 'Labyrinth Constellation', i 2014. Allerede på den plade etablerede bandet en anderledes lyd. Også på den plade gjorde de brug af den, i undergrunden, vidt anerkendte producer Colin Marston, der blandt andet spiller i både Gorguts og Krallice og tydeligt forstår bandets intentioner ud til den mindste fingerspids, da pladen lyder fabelagtigt, og hver detalje står tydeligt frem.

Kosmisk harmoni
Det første, man bør hænge sig i ,er bandets brug af det dissonante. Det skæve er efterhånden ikke noget nyt, avantgardistisk og eksperimenterende. Bands som Gorguts, Ulcerate og Deathspell Omega har længe været spillere på scenen og affødt en hær af bands, der forsøger deres bedste på at efterligne dem.

Men Artificial Brain har en særlig lyd. Alle dissonanserne er meningsfulde. Hvor en plade som Gorguts' 'Obscura' har et nærmest legende free jazz-lignende forhold til tonalitet og traditioner, er Artificial Brain meget afmålte i, hvordan det skæve og grimme inkorporeres. Hvor de skæve toner hos Ulcerate har lydfladen og det kvælende lydbilede som mål, er fladerne kun et aspekt af Artificial Brains lyd, der bærer lytteren ud i smukkere og mere grandiose lydlandskaber.

Der er en association til norske Ved Buens Ende og Virus at finde i Artificial Brains tonepalet. Det grimme og dissonante er bundet sammen af en bizar melodisk rød tråd. Samtidigt tager de gutturale vokaler en mere atmosfærisk kvalitet, der leder tankerne hen imod finske Demilich. Den første single, 'Synthesized Instinct', er en tour de force i hele denne tilgang.



En angulær og skæv akkordrække udgør nummerets første riff, men det gives hurtigt en forløsende, om end stadigt bizar eftersætning. Vokalerne veksler imellem den omtalte gutturale ornevokal, hysteriske blackskrig og et mellemleje, i trit med musikkens vekslen imellem brutale dødsriffs, skæve akkordprogressioner og storslåede, forløsende flader.

At 'Infrared Horizon' ikke får topkarakter, skyldes, at de stærkeste numre generelt er på forreste del af pladen. Selvom niveauet generelt er kolossalt, eller måske netop grundet materialets høje densitet, dykker min interesse efter pladens midte efter numre som 'Synthesized Instinct' og 'Estranged from Orbit', der både stikker ud i storladenhed og produktionsdetaljer, såsom sidstnævntes rumkapsel-filter henimod nummerets slutning.

På den måde er Artificial Brains anden plade sværere at sluge end den underligt catchy 'Labyrinth Constellation', der forlangte opmærksomhed fra ende til anden. Men lad der ikke være tvivl, 'Infrared Horizon' er af tårnhøj kvalitet og bestemt et lyt værd, hvis man er på udkig efter en brutal rumrejse.