Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

S(t)ort og beskidt

Updated
863921

Det klinger rigtigt godt, når Ascendency tæsker sin dødsmetal ud med en smadret lyd, der bare oser af sort stemning, men også koster lidt på varationskontoen.

Kunstner
Titel
Birth of an Eternal Empire
Dato
17-07-2020
Trackliste
Altered Beast
Culling the Weak
Tread the Path to Supreme Veneration
A Birth in Fire
Karakter
3

Det er med reverben på fuld knald, at Ascendency har bragt miniudgivelsen 'Birth of an Eternal Empire' til verden. Udgivelsen så allerede i foråret dagens lys på kassettebånd, mens formatet henover sommeren blev ophøjet til både vinyl og cd via Iron Bonehead Productions, som ikke er helt ubekendt med udgivelser fra danske bands.

For Ascendency er netop dansk, og er dannet af Simon Daniel Larsen (guitar, bas, vokal), som blandt andet kendes fra dødsmetallerne i Phrenelith. Det var tænkt som et soloprojekt, men han har alligevel opgraderet med en guitarist (blot kaldet "M") og en trommeslager (Ugur Yildirim, som også er involveret i Taphos). Selvom flammen er stærk i dansk dødsmetal, blandt andet i netop stifterens eget Phrenelith og trommeslagerens Taphos, så er der en stemningsfuld mørk stemning over Ascendency, noget som den førnævnte reverb har sin del af æren i, men også i (de i øvrigt ganske delikate) guitarleads og det lidt hæse growl, hvilket samlet set berettiger til en blackened death-betegnelse.

Skøn, smadret lyd!
Lyden er forførende beskidt. Der er energi i den smadrede lyd, og det er let at falde for musikken baseret på stil og lyd i sig selv. Det er dog ikke ubetinget en fordel med den beskidte lyd og reverben, for når det bare går over stok og sten, så roder sangene sig let sammen i hukommelsen på i hvert fald denne lytter. Stille opbygninger med introer og nogle leads skaber forskellene, men der er stadig elementer i f.eks. 'Altered Beast' og 'Culling the Weak', som er svære at skelne fra hinanden og kunne være samme sang.

Men så er det godt, at den næste sang stikker i en anden retning og bidrager positivt til variationen. 'Tread the Path to Supreme Veneration' har nemlig en mere rytmisk staccato-trommefigur over nogle af guitarens riffs, tempoet er generelt mere tungt, og stemningen endnu tykkere. Et særdeles godt nummer, som bryder fornemmelsen af gentagelser og viser, at Ascendency har spændende retninger at udvikle bandets blackened death i, hvis vi skulle være så heldige også at få en fuldlængde fra bandet. Også afslutteren 'A Birth in Fire' bider godt fra sig i et melodisk guitarlead-arbejde med solidt fokus på stemning og mystik.

Det er nemlig en spændende udgivelse, der absolut lader sig anbefale for fans af black, død og det imellem, og hvor der sættes pris på en lyd langt fra det polerede glansbillede.