Endelig på rette hylde
Avatarium har med det nyeste album tilsyneladende fundet den rette opskrift til at placere sig solidt i det musikalske landskab.
2. Rubicon
3. Lay Me Down
4. Porcelain Skull
5. Shake That Demon
6. Great Beyond
7. The Fire I Long For
8. Epitaph of Heroes
9. Stars They Move
Marcus Jidell (Evergrey) og Leif Edling (Candlemass) dannede i 2012 Avatarium som et sideprojekt med Jidells ægtefælle Jennie-Ann Smith som forsanger. Det er tidligere blevet til tre ganske fine album, og nu er det fjerde klart i form af ’The Fire I Long Fore’.
Leif Edling er grundet sygdom trådt i baggrunden, men bidrager dog stadig kompositorisk på flere af albummets sange. Oprindeligt var stilen doom metal med et lidt poppet tilsnit, som ikke mindst skyldtes Jennie-Ann Smiths vokal.
På ’The Fire I Long For’ synes bandet imidlertid at have fundet en lidt mere personlig stil. Det er stadig klare doom-referencer i sangene, men det hele fremstår mere gennemført, så det ikke stikker i alle retninger.
Gode sange
Leif Edling skulle efter sigende have bidraget til komponeringen af tre sange på albummet. Det synes næsten at være sikkert, at det må være sangene ’Porcelain Skull’ og ’Epitaph of Heroes’ samt ’Voices’, som åbner albummet. Alle disse sange har klare Candlemass-stempler over det hele, og især ’Epitaph of Heroes’ er så meget Candlemass, at man næsten kan høre Messiah Marcolin synge den.
">
Det er stort og episk. Men de øvrige sange er også gode grænsende til det fremragende med en drømmende atmosfærisk tilgang, der til tider giver lytteren ståpels.
’Rubicon’, der er første videosingleudspil fra albummet, har en udpræget 70’er-hard rock-feeling med et afdæmpet Toni Iommi-riff og en afsluttende guitarsolo, der vækker minder om David Gilmour fra Pink Floyd. Det er en episk sang.
https://www.youtube.com/watch?time_continue=3&v=npPd5f0GZQo&feature=emb_logo
’Lay Me Down’ er en ballade med et tilnærmelsesvist Leonard Cohen-lydende omkvæd. Der er noget virkeligt intenst og drømmende atmosfærisk over den sang.
">
’Shake That Demon’ sutter også på 70’erne med en blanding af Ozzy Osbourne og det amerikanske band Heart, der i storhedstiden blandende Led Zeppelin-lydende hard rock med traditionel amerikansk folk og rock.
Titelsangen er en ubegribeligt smuk sag, der i adstadigt tempo henfører lytteren til drømmeland. Det er ballade, rock, prog og pop i en perfekt syntese. Endelig skal ikke glemmes albummets afsluttende sang ’Stars They Move’, som med sin klaverbårne stille enkelhed giver plads til Jennie-Ann Smiths vokal. Det er en sang, der bærer tydelige referencer til Oceans of Slumber, som er et andet af tidens andre store bands med en karismatisk kvindelig frontfigur.
På ’The Fire I Long For’ har Avatarium for alvor fundet pulsen. Albummet er en forrygende blanding af doom, prog, 70’er-rock og ballader.