Tæmmet kampdyr
Battle Beast er ved at være et fuldvoksent metaldyr, og teenageenergien er til dels erstattet af en mere moden og desværre lidt tilbagelænet tilgang til musikken.
2. No More Hollywood Endings
3. Eden
4. Unfairy Tales
5. Endless Summer
6. The Hero
7. Piece Of Me
8. I Wish
9. Raise Your Fists
10. The Golden Horde
11. World On Fire
Battle Beast har måske aldrig for alvor udfordret lytteren intellektuelt eller musikalsk. Men bandet har altid været garant for en vis uskyldsren underholdningsværdi. Underholdningsværdien er sådan set fortsat til stede, men det er lidt ærgerligt, at bandet på bandets seneste udspil ’No More Hollywood Endings’ så småt er ved at forlade den europæiske true metal og power metal til fordel for en mere symfonisk og til dels amerikansk hard rock-lyd.
Stilskifte?
Det siges, at da Fanden blev gammel, gik han i kloster, og det samme kan omtrent siges om Battle Beast. Måske er det ikke klosteret, bandet søger, men det er bestemt en endnu mere kommerciel lyd end den hidtidige, som bandet går efter på ’No More Hollywood Endings’.
Der er true metal og power metal at finde på albummet, men med hensyn til power metallen skal man faktisk hen mod slutningen af albummet for at få sin tørst slukket. Her fremfører Battle Beast så til gengæld med albummets næstsidste sang, ’The Golden Horde’, en ordentlig omgang germansk power metal, der viser, at der er et slægtskab mellem Finland og Tyskland, der ikke kun består i, at landene nu har fælles valuta og tidligere havde hver sin valuta, men af samme navn.
">
Men før vi når så langt, skal man igennem en række sange, der viser et lettere forandret Battle Beast. Titelsangen er mere eller mindre et forsøg på at kreere en rockopera-sang, hvor inspiration fra klassisk musik og fra landsmændene i Nightwish lader sig ane. Det fungerer til dels, men overbeviser ikke fuldstændig om, at det er en vej, bandet bør bevæge sig længere ned ad.
">
På ’Eden’ bevæger Battle Beast sig videre ind i Nightwish-land. Men det skal medgives, at sangen har en fin melodi og et solidt omkvæd.
">
Mærkeligst er dog powerballaden ’Endless Summer’, som viser Battle Beast bevæge sig over Atlanten og søge inspiration i hard rock-lyden fra 80’erne. Sangen kunne sagtens være kreeret af sangskriveren Desmond Child eller en af 80’ernes andre komponister, som leverede sange til amerikanske rock- og hard rock-bands. Det temmelig langt fra det, vi er vant til fra Battle Beasts side.
">
Bon Jovi-retning?
Hvis ovennævnte ikke er nok til at vække forundring, så skal da også lige nævnes sangen ’Unfairy Tales’, som umiskendeligt lyder som noget, der er efterladt i studiet, da Bon Jovi indspillede ’Slippery When Wet’. Eller hvad?
">
Når alt kommer til alt, kan man begræde den gradvise rejse væk fra true og power metal, som Battle Beast åbenbart er på. Men man kan ikke tage fra bandet, at de er nogle fine sangsmede og får indspillet nogle lettilgængelige sange, som fortolkes flot af Noora Louhimo i den vokale front.
Det er måske ikke nyskabende eller superinteressant. Men det er eventuelt et udmærket lydtapet i forbindelse med vinduespudsning eller lignende.