Betydningsløst komma
Populær
Denne skuffende ep stiller blot endnu større krav til Blues Pills kommende fuldlængdealbum, der bare har at skære igennem, og ikke være fortsættelsen på dette ligegyldige komma for et band, der ellers har uhørt potentiale.
2. Black Smoke (live)
3. Little Sun (live)
4. Mind Exit (live)
Som appetizer mellem den roste ep ’Devil Man’ der udkom på Nuclear Blast i januar og det kommende fuldlængdealbum, har Blues Pills valgt at udgive endnu EP, denne gang med liveoptagelser fra Rockpalast, et musikshow på tyske WDR, som måske bedst er kendt blandt musikpublikummet for deres Wacken- og Rock Am Ring reportager.
En hurtig sammenfatning fortæller, at ’Live at Rockpalast’ er musikalsk godkendt, men ikke et videre slagkraftigt indspark i bandets spirende karriere. For det første er det hele mikset så urimeligt lavt, at man skal starte med at skrue højt op for det første nummer, modigt nok, instrumentale ’In the Beginning’, der efter godt to minutter fader over i støvede og sjælfulde ’Black Smoke’ hvor Elin Larssons vokal dukker op som et kært minde om inderligheden på bandets debut, ep’en ’Devil Man’, der indgød håb og store løfter for den nutidige rock.
Af nysgerrighed faldt det naturligt at se hele Blues Pills' koncert hvor de fire numre er hentet fra og det forklarer hvorfor det netop er de fire udvalgte numre der har klaret den hele vejen til udgivelsen. Flere steder under koncerten intonerer vulkanen Larsson skævt nok til, at det forstyrrer musikernes udladninger, der til gengæld er så energisk tilstedeværende, at man længes efter en decideret instrumentalkoncert.
’Live at Rockpalast’ fejler ikke noget, men har heller ingen relevans. At bandet kan spille live er ingen hemmelighed. Mente man at Larssons livevokal var stærk nok til at blive udgivet på cd, hvorfor så ikke hele koncerten? Albummet giver blot næring til en opstået tvivl om validiteten af, hvad der skulle have været retrorockens store comeback i 2014 og det er ærlig talt synd.
Skal noget fremhæves på ’Live at Rockpalast’ er det det mere afdæmpede nummer ’Little Sun’ der trods sin smerteligt banale tekst har den fornødne dynamik til at imponere. Larsson klarer sig igennem dette nummer uden slinger i valsen, og når hun står fast i vokalen, er der ikke meget der kan slå Blues Pills ud af kurs. Hvor de stille numre på ’Devil Man’ ikke havde megen berettigelse, har det en helt anden glød live, hvor især trommer og guitar har fordel i livelydens naturlige knitren, samt varmen fra Orange-forstærkerne, der i dette sjældne tilfælde virkelig kommer til deres ret.
Anmeldelsens karakter afspejler ikke musikernes intentioner, men siger noget om værdien af EP'ens relevans for Blues Pills, så med ønske om at bandet faktisk har noget på hjerte til næste gang, på snarligt gensyn.