Store armbevægelser på ganske kort tid

a4274797077_10

Bölzers nyeste udslip er lettere indelukket, men byder stadig på nogle få stærke kompositioner på en udgivelse, der i hvert fald ikke er for lang.

Kunstner
Titel
Lese Majesty
Dato
29-11-2019
Karakter
3

Den schweiziske tomandshær Bölzer er ude med opfølgeren til 'Hero', som vi på Devilution kaldte et "modigt svar på hypen". En hype, bandet havde opbygget gennem solide ep-udgivelser og ikke mindst liveoptrædener, hvor der var rigeligt af lyd og underholdning trods den for metal utraditionelle holdopstilling uden bas og guitar nummer to. Modigt, fordi der udover bandets fine, riffbaserede, rå og mørke dødsmetal også var en aparte ren vokal og så et cover i den psykedeliske ende.

På det punkt er der måske ikke de store forandringer, når ørerne giver sig i kast med musikken, og øjnene spotter det sære cover på 'Lese Majesty'. Blot to minutter inde i åbneren 'A Shepherd in Wolven Skin' kommer der en længere passage med ren vokal afsluttet af en slags nynnen. Uskønt på sin vis, men hvis man var en af dem, der kunne lide det specielle træk på forgængeren, så kan man sige, at det fungerer på samme måde her. Uanset holdning til den melodiske vokal, så er der stadig også den growlede af slagsen, der her serveres med godt med reverb, så det bliver nærmest pompøst oven på riffene, der både elsker mange gentagelser og pludselige riff- og rytmeskift.

Føles som en forret
Måske gav 'Hero' ikke helt, hvad bandet havde forventet af øget opmærksomhed. 'Lese Majesty' har i hvert fald en spilletid, som flirter med ep-formatet fra bandets tid som "lovende band for fremtiden", og selv ynder bandet også at kalde det en "udgivelse" og kommer ikke rigtigt ind på, om det er en ep eller et album. Knap en halv time får man, og nogle af minutterne er mere sære lyde end egentlig musik. Og der er også en art tilbageblik til den lovende fortid i produktionen, som er mindre tilgængelig end på 'Hero' og virker lidt tvær og indelukket, men samtidig også en god portion mere bister.

Det er selvfølgelig bedre at have en god, kort plade end en udgivelse med en masse fyld, og nok skaber åbnerens progressive tilgang en interessant omgang dødsmetal, og afslutterens episke rifforama en lyst til at køre nummeret på repeat, især for at skrige med på linjen "sandblasted lungs gasping for truth", udover selvfølgelig at nyde de store riffs, de spøjse galoprytmer og hvad der eller bydes på i mængden af overraskende tæsk i trommer og bækkener.

Men det føles også lige nærigt nok. Og selvom det generelt er godt, når musikken spiller, så er det også, som om det i forvejen lidt er en halv udgivelse, som så yderligere er skåret ned af flere minutters sær støj. 'Æstivation' er to minutters intermezzo, mens afslutteren 'Ave Fluvius! Danu be Praised' udover god musik også er 5 minutters ambiente lyde. Men man kan selvfølgelig bare lave sig en playliste, hvor numrene flettes ind imellem 'Hero'-numrene, så lyttefornøjelsen ikke er så hurtigt overstået.