Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Primitivt - og med drøn på!

Populær
Updated
Primitivt -  og med drøn på!
Primitivt -  og med drøn på!
Primitivt -  og med drøn på!
Primitivt -  og med drøn på!
Primitivt -  og med drøn på!
Primitivt -  og med drøn på!
Primitivt -  og med drøn på!
Primitivt -  og med drøn på!

Bölzer smider en ep på gaden, der godt nok kun består af to numre, men som til trods for den korte spilletid alligevel varsler godt for deres kommende koncert på Kill Town om et par uger. 

Kunstner
Titel
Soma
Dato
05-08-2014
Trackliste
1. Steppes
2. Labyrinthian Graves
Karakter
4

Efter udgivelserne af  henholdsvis ’Roman Acupuncture’ (2012) og ’Aura’ (2013) kommer nu ’Soma’, der er bandets tredje ep på tre år. Og lad det være sagt med det samme, at ’Soma’ mere end lever op til forventningerne, hvilket både skyldes bedre sange og ikke mindst ep'ens produktion. Også på ’Aura’ viste Bölzer, at de er et band, der gerne tager deres toner andre steder hen, end man er vant til at høre inden for meget metalmusik. Eller rettere sagt, det handler måske i virkeligheden mindre om de respektive toner, de nu engang bruger, og i højere grad om volumen på tonerne.  Skæringerne på ’Aura’ var således egentlig ikke noget at flippe yderligere ud over, men med en særlig volumen og en ditto særlig lyd på guitaren var den noget nær umulig ikke alligevel at give sig hen til. Når så både produktionen og sangskrivningen bevæger sig i retningen af det endnu bedre, så er det, det begynder at se lyst ud - på den herlige, skumle mørke måde.

En splittet duo af had 

De to medlemmer af Bölzer går under kunstnernavnene KzR (guitar & vokal) og HzR (trommer), og at bandnavnet angiveligt groft oversættes i retningen af noget lettere modsætningsfyldt som "en kraftfuld styrke af kaos", siger egentlig en hel del om de menneske-, samfunds-, og naturelementer, som Bölzer succesfuldt lader deres musik med. Det indtryk, man får, når man hører Bölzer, har således helt sikkert at gøre med en tilstedeværelse af kendte temaer som spiritualitet og det hedenske, lyset overfor mørket samt lignende reelle, misantropiske emner. Det er der selvfølgelig mange bands, der støber deres musiks fundament på, men inden for metal-genren skal man alligevel lede længe for at finde et misantropisk udtryk, der vækker til eftertanke hos lytteren lige så overbevisende, som Bölzers musik formår. Det virkningsfulde har i øvrigt helt og holdent at gøre med bandets musik og lyd. Vokalen virker nærmest udelukkende som et instrument i sig selv og mindre som en formidler af teksterne.

Sjældent råt

Der er noget sjældent råt og primitivt over Bölzers lyd, som gør hele forskellen.  Efter koncerten på Roadburn kaldte man deres udtryk for forfriskende beskidt, og man står gerne ved, at det er netop er bandets evne til at give noget råt og upoleret en genrefriskhed, der gør meget af forskellen. For jo, det er sgu forfriskende med et band, der sandsynligvis ikke vil stemples som værende et black metal-band, men som alligevel er det – på dets helt egne semi-progressive præmisser forstås.  Pladens to numre vil jeg efterlade til læseren selv at tjekke ud nedenfor. Men lad det blot være sagt, at bliver der ikke skreget savlende ad den kommende, grå efterårshimmel i guitarsoloen på ’Steppes’ og efterfølgende langet lussinger ud til sangens barnlige og kunstløse og bizart skræmmende march-trommespil, så bør man seriøst overveje at lade sig blive skolet af én, der virkelig kender det metal-sublime. Bölzer har fandeme styr på løjerne. March!



HUSK: Bölzer spiller som nævnt til Kill Town Death Fest, der strækker sig fra d. 4 til d. 7. september. Læs mere her: http://www.killtowndeathfest.dk