Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Bruces fald

Populær
Updated
Bruces fald

For anmelder Anders Molin gør det ondt at skulle skrive om Iron Maidens sekstende album, som han ulykkeligvis ikke kan forlige sig med.

Kunstner
Titel
The Book of Souls
Dato
04-09-2015
Distributør
Trackliste
1. If Eternity Should Fail (Dickinson) 8:28
2. Speed Of Light (Smith/ Dickinson) 5:01
3. The Great Unknown (Smith/ Harris) 6:37
4. The Red And The Black (Harris) 13:33
5. When The River Runs Deep (Smith/ Harris) 5:52
6. The Book Of Souls (Gers/ Harris) 10:27
7. Death Or Glory (Smith/ Dickinson) 5:13
8. Shadows Of The Valley (Gers/ Harris) 7:32
9. Tears Of A Clown (Smith/ Harris) 4:59
10. The Man Of Sorrows (Murray/ Harris) 6:28
11. Empire Of The Clouds (Dickinson) 18:01
Forfatter
Karakter
2

Kære Bruce

Jeg indrømmer, at jeg tilbeder og forguder dig. Jeg er en stor beundrer af din evne til aldrig nogensinde at lade dig begrænse. Intet har nogensinde stoppet dig i din umættelige trang til at mestre discipliner i alle retninger såsom sang, fægtning, guitar, flyvning, forfatterskab, tv-vært, foredragshold og nu også klaver. Som et andet fuldendt renæssance-menneske har du kastet om dig med værker i alle retninger og været et fuldstændigt umætteligt og ustoppeligt individ med appetit på nye jagtmarker.

Derfor piner det mig at måtte skrive dette. Jeg føler mig som en forræder, en usling og en Judas mod alt, hvad jeg tror på. For det gør ondt helt ind i den sorte sjæl at lægge ører til dit seneste værk med Iron Maiden. Hvor end jeg gerne ville holde af og elske ’The Book of Souls’, fordi I altid har talt til hele mit drengehjerte, der elsker guitarsoloer, lys vokal, Eddies uhyggelige covers og det gennemtænkte univers, der har fulgt hver en udgivelse – så kan jeg ikke! Og værst af alt: Jeg keder mig! Hele 92 minutter af for mange og for lange sange skal man igennem, uden at I på noget tidspunkt for alvor rammer plet i mit teenage-sind. Selv ikke det, jeg havde håbet var dit mesterstykke, ’Empire of the Clouds’, rammer plet. Din solobedrift, det 18 minutter lange opus om luftskibe, drenge-emnet over dem alle, mangler for alvor dynamik og en egentlig finale, som man husker den fra de magiske øjeblikke i ’Rime of the Ancient Mariner’ eller sangen om den syvende søn af den syvende søn. For første gang ville jeg virkelig ønske, at du kunne begrænse dig og skære bare lidt ned på de ufatteligt høje ambitioner.

Men kære Bruce, du har ikke fejlet alene. Mine fem næsten lige så store helte i dit band er medsammensvorne – for hvordan kan Steve Harris tro, at ’The Red and the Black’ kan leve på uendelige mængder af oh-oh-kor og holde det kørende i hele 13 minutter? Hvordan kan d'herrer Smith, Murray og Gers spille så mange soloer med så mange toner, men næsten fuldstændigt forsømme melodien? Hvor har Nicko McBrain gjort af sit elegante og fantasifulde trommespil? Og hvorfor sagde ingen fra, da selv de gode sange, som ’Shadow of the Valley’ eller ’If Eternity Should Fall’ slæbte sig op i dobbelt længde sammenlignet med et normalt nummer? De færreste riff kan tåle gentagelser i de mængder. Og hvorfor mistede I alle evnen til at skrive et simpelt omkvæd med mere end en enkelt linje?

Åh, kære Bruce, hvor ville jeg ønske, at jeg kunne gribe dig, nu hvor jeg ser dig falde ned mellem skyerne med brændende Ikarus-vinger. Det er din engang så fantastiske stemme, som var med til at definere metalvokaler, der i sidste ende umuliggør, at sekstende album kan fungere. Du kan stadig synge overlegent og indlevende i et lavere toneleje, men de højeste toner, som du engang pillede ned fra himlen med den største lethed, rammes nu kun besværet og skingert og piner mine stakkels ører. Hvorfor kunne du dog ikke bare denne gang kende dine begrænsninger? I kunne have stemt ned, I kunne have skrevet et mere dystert album? I er selveste Iron Maiden – I kan alt! Hvorfor kunne I dog ikke gøre noget, så jeg ikke skulle lide sådan og se min helt lide et sjældent og sørgeligt nederlag?

Kaptajn Bruce! Du er stadig min helt. ’Seventh Son of a Seventh Son’, ’Somewhere in Time’, ’Brave New World’, ’The Chemical Wedding’, ’Live after Death’ og ’Tyranny of Souls’ vil for evigt vende tilbage, når jeg skal høre heavy metal i genrens reneste form. Men hvor jeg dog håber, at du rejser et større sidste monument over din karriere end ‘The Book of Souls’! Det har du og alle andre fortjent!