Variationen verserer
Københavnske Clients kommer rigtigt godt fra start med en debut, som er både voldsom, atmosfærisk, fængende og melodisk. Og varieret på godt og ondt.
2. A Thousand Punctured Veins
3. The Drop & The Current
4. Orchestrator
5. Mouth of Exile
6. Spectator to the Night
7. In Yesterday's Light
8. If Ever There Was a Moment
9. Coma Throne
Clients har taget en forholdsvis stille optakt, fra bandet blev dannet i 2018 og frem til, at debutalbummet nu er på gaden. Forud er gået et par singleudgivelser, og kvaliteten af disse er høj og viser et band, som er klar til at træde ind på scenen uden tøven og forbehold. Kvaliteten og gå-på-modet er da også blevet bemærket: Bandet er allerede booket til f.eks. Royal Metal Fest i Aarhus og Hammer Smashed Face i Frederikshavn.
Der er rørt en del ingredienser i gryden, og retten kalder bandet selv for blackened metal med atmosfære og lag af grind. Og så er det ganske fængende, hvilket bandet selvsikkert også er klar over, når de skriver, at musikken har flere memorable passager. For lytteren er det en kompakt lyd med smæk på trommer og guitarer, som man først møder. Man bemærker en melodisk nerve i det hele, og skal der drages sammenligninger til noget, så er Anaal Nathrakh i en lidt mere tilgængelig form ikke helt af vejen. Eller en slags spraglet, semi-skizofrent Svart Crown.
Men der er også meget andet i musikken. Grind-elementet ses måske mest i trommespillet, som er formidabelt udført af Richardt Olsen (Abscission, Defilementory), og vist gennem en mere fælles indsats er 'Mouth of Exile' og dele af 'In Yesterday's Light' bud på, hvor grind-fascinationen skinner klarest igennem. Førstnævnte holder da også en genretypisk længde på lige under to minutter. Derudover har musikken også en mere moderne side, hvor ren sang og kor giver associationer til spændende sager som Enslaved eller i den helt poppede ende, hjemlige Raunchy.
Det er nummeret 'The Drop & The Current', som leder tankerne hen på Enslaved med sin brug af ren, dog let skrattende guitar samt kor, som ligger og flirter lidt med noget skævt, grænsende til falsk; dertil også en god tydelig bas. Nummeret 'Orchestrator' skiller sig endnu mere ud. Det meget poppede omkvæd med ren vokal er som snydt ud af næsen på Raunchy fra tiden med Kasper Thomsen på vokal.
Styrke eller hæmsko at ville så meget?
Ligeledes i det mere moderne hjørne øjnes en lidt djentet tilgang til det groovy riff i 'Spectator to the Night', som også har nogle ambiente elementer, der igen tager afsæt i noget, som kunne være Raunchy. Eller hvad med de lidt bøllede industrial-elementer i 'If There Ever Was a Moment'?
Samlet set er det er altså en varieret omgang. En omgang, som er velspillet i en udmærket produktion, hvor instrumenterne træder tydeligt frem, men også en produktion, som godt kunne have tålt at have haft en mere direkte tyngde. Mere "in-your-face". Omvendt er det måske kompromiset, som får de stærke melodier til at træde så tydeligt frem, og giver bandet så catchy sange som 'Moth King' og 'A Thousand Punctured Veins'. Produktion har bandets guitarist stået for, mens mastering er udliciteret til Robin Leijon, Lionheart Recordings i Gøteborg.
Clients kommer bragende solidt og fornemt ind på metalscenen med 'A Callous Heart Rejects'. Albummet er spændende, men vil måske lidt for meget, for selvom bandet er gode i alle de ender af metalgenren, som bandet fra en tilsyneladende alsidig inspirationspulje har ladet filtrere ud i outputtet, så daler interessen under lytningen, når Clients kommer for langt fra udgangspunktet, det stærke fundament i "blackened metal".
Men der er så meget godt her, at det skal blive overordentlig spændende at følge bandet; live såvel som på fremtidige udgivelser.