Ventetiden værd!
Det er godt nok lang tid siden, der sidst var nyt fra Crimson Glory. Det nye album ’Chasing the Hydra’ er dog forbavsende godt.
Chasing The Hydra
Broken Together
Angel In My Nightmare
Indelible Ashes
Beyond The Unknown
Armor Against Fate
Triskaideka
Hvis man ikke har udgivet nyt album i over 25 år, skal man godt nok tænke sig om, inden man giver sig i kast med et nyt. Som oftest bør måb helt opgive tanken. Det kan alt for nemt ende med at give et band et kedeligt eftermæle med en skuffende svanesang.
Crimson Glory har nok også tænkt det godt igennem og har til sidst så alligevel kastet sig ud i at indspille og udgive nyt 26 år efter det seneste album ’Astronomica’ fra 1999. Lad det staks være afsløret, at det heldigvis var en rigtig beslutning.
Da der er gået så lang tid, vil det amerikanske band Crimson Glory nok være ukendte for de fleste. Det skyldes nok ikke mindst, at bandet også før 1999 var lidt sløve med at udgive noget. Bandets debutalbum udkom i 1986 og det nye album ’Chasing the Hydra’ er kun bandets femte i rækken.
Crimson Glory spillede fra begyndelsen progressiv og melodisk heavy metal med et hint af den amerikanske gren af power metal som begyndte at dukke op i slutningen af 80’erne. Sammenligningen mellem Grimson Glory og Queensrÿche er ikke til at komme uden om. Begge bands stil var meget lig hinandens i slutfirserne. Begge bands udgav deres mest betydende værk i 1988. Crimson Glory udgav bandets andet album ’Transcendence” dette år, og Queensrÿche udgav dets tredje album ’Operation: Mindcrime’. Men så stopper ligheden også. ’Operation: Mindcrime’ gav Queensrÿche et kæmpe kommercielt gennembrud, hvorimod Crimson Glorys kvaliteter kun blev opdaget af de færreste.
Crimson Glory gjorde ellers noget for at skille sig ud fra mængden af heavy metal-bands ved at optræde med sølvmasker som dækkede en del af ansigterne på medlemmerne. Det var da anderledes. Men måske var det også medvirkende til, at der var en del af metalpublikummet, som ikke helt tog Crimson Glory alvorligt.
Men nu er de her altså igen med nyt album. tre femtedele af Crimson Glorys medlemmer fra ’Transcendence’-perioden er fortsat til stede i bandet i form af Jeff Lords på bas, Ben Jackson på guitar og Dana Burnell på trommer. Den oprindelige forsanger, Midnight, døde i 2009 og er nu erstattet af Travis Wills.
’Chasing the Hydra’ er virkelig et rigtig fornuftigt comebackalbum. Stilen er den samme som for næsten 40 år siden, og Wills formår på overbevisende måde løfte arven efter sin forgænger.
Det er svært fremhæve enkelte sange. Alle sange er generelt såvel velskrevne og velspillede og -sungne.
Lige fra albummets start er der lagt op til en gensynsglæde, der langt overstiger forventningen. ’Redden the Sun’ byder på flere lag i sangen, hvor der både tonses afsted og indarbejdes progressive elementer, inden det hele ender med en ganske stille og melodisk afslutning. Efterfølgende sang i form af titelsangen mødes lytteren af blandingen af det rå og riffede og bragende med det melodiske, det dukker op og gemmer sig igen. I sangens omkvæd skal man nok ikke have hørt meget Queensrÿche for ikke at høre ligheden med Crimson Glory. Men det er vigtigt at understrege, at der ikke er tale om plagiat eller tilnærmelse. De to bands havde som nævnt allerede oprindeligt store ligheder.
Hele albummet byder på melodisk og progressiv metal, som er overraskende godt af et band, som ikke har udgivet nyt i det, der føles som en menneskealder.
Det er et album, som varmt kan anbefales til fans af Queesrÿche, Dream Theater, Fates Warming etc.