Sjældent har titlen passet bedre

Populær
Sjældent har titlen passet bedre

Defiled har fået en del nye medlemmer siden sidst, og det har ikke gjort noget godt for deres musik. Titlen 'Towards Inevitable Ruin' beskriver desværre pladen præcist.

Kunstner
Titel
Towards Inevitable Ruin
Dato
08-07-2016
Trackliste
1. Subversion
2. Cauterized
3. Doomsday
4. Conspiracy
5. Force And Obedience
6. Shadows Hands
7. Fear From Above
8. Scapegoat
9. Debunked
10. One World
11. Silent But Ongoing
12. Towards Inevitable Ruin
Karakter
1

Japanske Defiled udgav deres debutplade 'Erupted Wrath' tilbage i 1999 og så ud til at få en ganske udmærket karriere inden for dødsmetal i samme genre som eksempelvis Morbid Angel, Cryptopsy og andre teknisk anlagte bands i genren. Men da de havde udgivet 'Divination' i 2003, skulle der gå otte år, førend pladen 'In Crisis' udkom i 2011. Allerede dengang var Defiled gode til at give pladen titel efter, hvordan det gik bandet.

For det er kun guitaristen Yusuke Sumita, der er tilbage, fra da bandet blev grundlagt. Selvom der blev skiftet godt ud mellem 'Divination' og 'In Crisis', er der da også kun Sumita tilbage på den nye 'Towards Inevitable Ruin', der også meget passende beskriver, hvordan det ser ud for Defiled. Pladen mangler simpelthen både retning, gode sange og en produktion, der gør pladen udholdelig her anno 2016.

Hvor vi har lært at se gennem fingre med dårlig produktion fra bands, der udgav plader på et skrabet budget for år tilbage, så er det ikke, hvad man forventer fra et band, der udgiver deres femte studiealbum. Bevares, der er en snert af punk og DIY over såvel produktion som sangskrivning, men når det er udført kluntet, så bliver det ikke en styrke, men udstiller derimod bandets mangler. Og så hjælper det netop ikke, at den tynde lyd fra naboens garage faktisk er et aktivt tilvalg. Forstå det, om man vil.

Pladen består af 12 korte sange, hvor den længste er 'Force And Obedience' på hele 3 minutter og 5 sekunder. Resten roder rundt mellem lige knap 2-3 minutter. Der er en snert af grindcore over sangskrivningen, der passer til deres punkede afart af dødsmetal, som det stadig er, trods referencerne. Problemet for Defiled er, at sangene ikke er til at adskille fra hinanden. Det er simpelthen noget makværk. Selvom man accepterer præmissen om, at det her er japansk kult, hvor Napalm Death møder Morbid Angel i noget indforstået orientalsk undergrund, så kommer det bare aldrig rigtig til at virke.

'Towards Inevitable Ruin' er afgjort en politisk ladet titel, der refererer til klodens tilstand, hvilket sangtitler og tekster da også bekræfter, men når man har hørt pladen igennem en håndfuld gange, kan man ikke lade være med at fundere over, om det ikke også beskriver bandets nuværende situation. Den konstante udskiftning af medlemmer og de mange år mellem udgivelserne antyder ikke ligefrem, at tingene fungerer i bandet. Det bekræfter musikken desværre også.