Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Den Hvide Guds ufuldstændighed

Populær
Updated
Den Hvide Guds ufuldstændighed

Burzum er tilbage med 'Belus', men tiden er løbet fra den gamle greve, der dog har sine momenter her og der, men helhedsindtrykket er flosset.

Kunstner
Titel
Belus
Dato
08-03-2010
Trackliste
1. Leukes renkespill (Introduksjon)
2. Belus' død
3. Glemselens elv
4. Kaimadalthas' nedstigning
5. Sverddans
6. Keliohesten
7. Morgenrøde
8. Belus' tilbakekomst (Konklusjon)
Karakter
3

Når man nævner Varg Vikernes, så har alle fans af den ekstreme musik en holdning til manden, hans musik og hans gerninger. Lige fra de legendariske pladeudgivelser til hans (u)gerninger, mordet på Euronymous og ytringerne fremsagt før, under og efter fængslingen for dette mord. Kirkeafbrænder, morder, nazist. Men også visionær, oprigtig og frem for alt; ubarmhjertigt ærlig. Varg Vikernes er en spændende figur, der ikke giver meget for konventioner, ej heller har ret meget andet end foragt til overs for alt og alle, der ikke passer ind i hans verdensbillede. Ekstrem og polariseret på alle måder. Det, der både tiltrækker og frastøder ved ham.

Det er også forcen i Vargs musik. Burzum har alle dage været kendetegnet ved sin monotoni, det enkle og det gentagende, der hensætter lytteren i en tilstand som intet andet band i genren nogensinde har kunnet. Her er der bestemt også momenter i en af de bedste sange på 'Belus', nemlig 'Morgenrøde'.

Men alt er ikke fryd og gammen. Nok er Greven tilbage med sit første "rigtige" album siden frigivelsen fra fængslet, men det er ikke ensbetydende med at hans materiale pr. definition er godt. 'Belus' har sine momenter, men tiden har ikke arbejdet for Burzum. Legenden, myten og fortællingerne har levet videre siden fængslingen i 1994, og forventningerne har måske været så høje, at mange er faldet i svime bare ved synet af pladens cover. Det ville være nemt at falde i den kolde grav og blive forblændet af Den Hvide Guds tilbagevenden til musikscenen, og når han selv proklamerer at 'Belus' er en blanding af 'Hvis Lyset Tar Oss' og den fantastiske 'Filosofem', så burde det jo være lige til et 12-tal i karakterbogen.

Sådan hænger verden bare ikke sammen. Selvom James Hetfield sagde at 'St. Anger' var et miks af 'Kill 'em All' og 'Master of Puppets', gør det ikke skiven til et mesterværk. Således må jeg også fælde min dom over Burzums seneste udgivelse, og erklære mig uenig med skaberen af værket. 'Belus' er stadig utvivlsomt 100 % Burzum som vi kender det fra tiden i starten af halvfemserne, men det er ikke det bedste, der er sket for ægte black metal i knap 20 år.

Tiden er løbet fra Greven og hans myte. Jeg synes pladen indeholder gode sange, men det bliver også næsten for nemt at være lytter, og den vil ikke vinde ham nogen nye fans. Den vil utvivlsomt prædike til det omvendte kor, og til dem vil pladen tjene sit formål. Den vil være en appelsin i en turban, der har længtes efter ny frugt. Men for alle andre vil det være en middelmådig udgivelse, hvis popularitet og presseomtale udelukkende skyldes ophavsmandens fortid, og ikke materialet på selve skiven.