Devins absurde genialiteter

Devins absurde genialiteter

Repertoiret udvides gevaldigt af Devin Townsend på 'Deconstruction', hvor der skrues op for alt det velkendte.

Titel
Deconstruction
Distributør
Trackliste
01. Praise The Lowered (6:02)
02. Stand (9:36)
03. Juula (3:46)
04. Planet Of The Apes (10:59)
05. Summera (6:37)
06. The Mighty Masturbator (16:28)
07. Pandemic (3:29)
08. Deconstruction (9:27)
09. Poltergeist (4:25)
Forfatter
Karakter
5

'Deconstruction' er tredje eller fjerde del af Devin Townsends kvartet af plader, der indledtes med 'Ki' i 2009, blev efterfulgt af 'Addicted!', og på samme dag kommer altså 'Deconstruction' og 'Ghost', hvor sidstnævnte er anmeldt separat andet sted på sitet.

Hvis man var lidt utilfreds med manglen på underlige, mystiske og bizarre indslag på de to opfølgere, og måske også på 'Ghost', den afslappede tvilling, så bringer 'Deconstruction' Devin Townsend effektivt tilbage i velkendt farvand.

Og meningen med livet...


For nu kort at forklare handlingen, der blandt andet ridses op i et nummer med titlen 'The Mighty Masturbator', så rejser hovedpersonen til Helvede, hvor Djævelen lover at fortælle ham svaret på det store spørgsmål om meningen med livet, universet og alt det der. Det viser sig, at svaret er en cheeseburger, og da hovedpersonen er vegetar, må han indse at rejsen, såvel som livet, er meningsløst.

Men musikken har til gengæld masser af mening, sådan som man kender Devin Townsend, der nok af mange vil betegnes som tilbage på rette spor – det spor han forlod efter 'Ziltoid the Omnisicent'. Dog er dette med en lidt mere fjollet tilgang.

Brutaliteten er tilbage, og det både i ondsindet vokal, knusende voldsomme riffs og et grusomt drive, og det klæder selvfølgelig Hr. Townsend igen at vise være midt i det rigtigt metalliske, men man skal også være klar på, at der bliver valgt nogle ret specielle veje til tider, hvor der balanceres på en knivbladstynd linje mellem fjollet og modigt.

Alle muligheder i alle retninger


Man kan på intet tidspunkt gardere sig mod eller udregne, hvad der bliver næsten udfordring af i form af overdreven harmoniske skønsang, skæve cirkusmelodier, ultraintens dødsmetal eller selvfølgelig tumpede jokes – samt en prut. Altså typisk Devin Townsend, men bare fordoblet mange gange, og derfor er Deconstruction måske hans til dato mest skizofrene / varierede / underlige / ustyrlige / uforståelige / umulige / idiotiske / progressive (vælg selv de ønskede tillægsord) udspil.

Og efter sådan en hæsblæsende omgang er søsterpladen 'Ghost' det oplagte valg til rotation i musikmaskinen.