En højere enhed
Populær
Et særdeles helstøbt album er der utroligt nok kommet ud af samarbejdet mellem As We Fight og The Psyke Project.
2. As We Fight – Save Me
3. As We Fight – Bitter End
4. As We Fight – Black Heart
5. The Psyke Project – We Came From Earth
6. The Psyke Project – Battles
7. The Psyke Project – This Road To Hell
8. The Psyke Project – Only I Remain
9. The Psyke Project – A 1 Frozen Bodies
Det hører til sjældenhederne at støde på et split-album, som er et samarbejde mellem to bands, især så fremskredent i rockhistorien, som vi er nu. Denne gang er det veletablerede danske bands The Psyke Project og As We Fight, som har slået pjalterne sammen og udgivet ni numre, hvoraf fire er lavet af først- og fem af sidstnævnte.
Mere vemod, mere smadder
Især As We Fight synes at have haft godt af samarbejdet. Bandet står for de numre, der er mest metalcore, men at have hængt ud med de mere poetiske sjællændere i The Psyke Project har åbenbart åbenbart udvidet paletten med nogle mere vemodige nuancer, som måske tydeligst kan høres på 'Save Me'. The Psyke Project har på den anden side fundet tilbage til de mere pågående og enkle rødder, som kvintetten viser, at den stadig kan levere troværdigt – lyt blot til '1000 Dead Bodies'.
Den største kunst af alle
Der er altså ikke tale om et egentlig sammenspil musikerne imellem, men snarere en slags parallellege. Men et samlet udtryk er der nu alligevel – utroligt nok – kommet ud af det, og det på en ganske klædelig facon for begge bands. Lyden er sikkert holdt dunkel og knasende klar, og numrene ligger trods alt ikke milevidt fra hinanden. "Ligefremhed" er måske det ord, der bedst beskriver udtrykket på 'Ebola' på grund af den pågående enkelhed, som numrene besidder uden, at de af den grund bliver kedelige eller primitive. Bandene får det sgu til at lyde så let, og det er nok det største kunststykke af alle!
'Ebola' er i første omgang en selvstændig udgivelse, og bør høres som sådan, mere end præsentation af to selvstændige bands. Hvis man nu alligevel er mere til det ene end det andet af orkestrene, burde 'Ebola' nu alligevel afføde en større respekt for dét af dem, man foretrækker mindst.