En hurtig og smertefuld død
Hvis et ekstra hidsigt grindcoreband, fik et elskovsbarn med en defekt transistorradio ville det lyde som Full of Hells tiende udgivelse.
2. Asphyxiant Blessing
3. Murmuring Foul Spring
4. Derelict Satellite
5. Burning Apparition
6. Eroding Shell
7. All Bells Ringing
8. Urchin Thrones
9. Industrial Messiah Complex
10. Reeking Tunnels
11. Non-Atomism
12. Celestial Hierarch
Kan i huske ’Ulækre madder’ med Sebastian Klein? Godt nok var målet at lave klamme og uspiselige rugbrødsmadder, men indimellem kunne man se den elskede børneværts skeptiske ansigt udvikle sig til et stort smil af forbavselse over, hvor godt det rent faktisk smagte.
Det var undertegnedes oplevelse med Full of Hells tiende udgivelse ’Garden of Burning Apparitions’. Forskellen er bare, at i stedet for at se ingredienserne stablet ovenpå hinanden, så er hele gyseligheden smidt ned i en grindcoreblender.
Full of Hell er en blender, sangene mange og hurtigt overståede og udtrykkene vælter ind fra højre og venstre. Men inden man rigtig når at opfange hvad Full of Hell har i hænderne, bliver det blendet og duften af gode råvarer overdøver kun lige akkurat larmen fra blenderen. Det lyder ikke just som en rar oplevelse, men Full of Hell er ikke tilfredse før lytteren er mildt utilpas.
Er du okay anlæg?
Det er efterhånden svært at imponere eller skræmme metalhoveder med brutalitet. Yderpunkterne er nået, men Full of Hell prøver at spille på andre følelser for at fremkalde ubehag hos lytteren – ubehaget ved frygten for om ens lydudstyr overhovedet virker. På ’Industrial Messiah Complex’ - pladens "hit" - lægger de ud med et rundsavsriff der bliver efterfulgt af bragende trommer og masser af forstyrrende lydeffekter. De får endda de lynende dobbeltpedaler til at lyde som en sprunget bas, hvilket jo i og for sig ikke er specielt fedt. Man kan dog høre på kompositionerne, at Full of Hell er meget dygtige musikere og derfor bliver virkningen mere forfriskende end ødelæggende.
Med sine tre minutter og femten sekunder er ’Derelict Satellite’ komisk nok pladens næstlængste nummer, da den i sin fulde længde, lyder som hvis der blev spillet grindcore over en gammel radio, der ikke er tunet helt ind på den rigtige frekvens. Som enkeltstående nummer er det skrækkeligt, men det bidrager faktisk meget godt til albummets smadrede helhed.
På ‘Garden of Burning Apparitions’ får Full of Hell flettet så mange forskellige idéer og udtryk sammen under grindcoreparaplyen, at de på intet tidspunkt bliver forudsigelige. Men der er lagt tanker bag. ’Murmuring Foul Spring’ starter ud med jazzede akkorder, men hakkes meget hurtigt om til blikspandspesto. Fordi idéerne er så gode og skiftene så hurtige, og helheden er så smadret, så er der intet der når at blive en dårlig idé.
Pladen sluttes af med ’Celestial Hierarch’, som meget fint opsummerer hele pladen. På tre minutter bliver man hevet igennem det rene vanvid, fra tonsende riffs- og rytmer, fin harmonik og en outro der lyder som to arrige vuvuzelaer der er oppe og slås – som udfases med en effekt der gør lytteren bange for at have fået tinnitus. Fremragende.