En regnfuld bryg
Populær
Mørket er lige ved at tage livet af 'Welcome Farewell' som rockudgivelse, men alligevel holder den vand på grund af de mange musikalske variationer, som ligger lige under overfladen.
2. Way Of The Serpent
3. The Devils Hand
4. Welcome Farewell
5. The Reap
6. Sights of Old
7. Black Waves
8. At The Brook
Vreid er et af de norske black metal-bands som egentlig ikke er så black metal endda, da der stilmæssigt er blandet et ordentligt skvæt rock i heksebryggen. Formlen har virket for andre norske bands såsom Satyricon og Kvelertak. Sidstnævnte er nok mere at regne for et punkrockband, der mørkner musikken med lidt black metal, men det ændrer ikke ved, at det sælger at blande black med lidt forskelligt. Og det gælder også for Vreid, hvis succes er for opadgående.
Og i variationen på albummet er da også stor. Pladen lader sig fade ind med nogle skæve guitarer der går over i et mere bastant riff i 3/4, der ikke ligger milevidt fra King of Asgards 'Nine Worlds Burn', for derefter at fortsætte i den enkle blanding af rock og black, som er overskriften for pladen. Næste sang, 'The Way Of The Serpent', er vildere og sortere, og man kunne egentlig godt have ønsket sig, at noget af ilterheden herfra gik igen i flere af sangene. Lidt af et stemningsskifte er der til treeren 'The Devil's Hand', der minder en del om en Motörhead-sang. Med titelnummeret 'Welcome Farewell' er vi tilbage i det sorte univers, men det er et mere langsomt og storladent nummer end de andre. 'The Reap' er en mere melodisk-riffet sang, der kunne minde om Kvelertak på en trist dag. 'Sights Of Old' er den mest thrashede på pladen, og kunne lyde som tidlig Slayer, dog med den tilføjelse, at der ligger en fjern korstemme i baggrunden. 'Black Waves' er i samme bolgade som 'The Reap', men er mere svulstig og vemodig. Albummet slutter med 'At The Brook' som er en mid-tempo thrasht-ing, der giver mindelser om gamle dages Metallica.
Og alligevel er variationen slet ikke så stor endda. Både sounden og stemningen gennem alle otte numre er nemlig den samme og kan bedst beskrives som mørkegrå og regnfuld. Det er med til at binde albummet sammen til et hele, og kan man se skønheden i denne gråhed, er pladen virkelig god. Men det er også i denne indadvendte kulør, at pladen har sin svaghed som rockudgivelse. Den udadvendte vildskab og fandenivoldskhed, som er rockens dåbsgave, drukner nemlig i den grå, norske regn.
Selvom nedbøren måske fortynder rockelementerne, så er det nu stadig en ganske potent og mørk bryg, Vreid serverer på 'Welcome Farewell'. Det er lykkedes for bandet at lave en stemningsfuld plade, hvor de musikalske elementer virker nærmest skrabede, samtidig med at der sker så meget forskelligt. Så man kan roligt drikke ud.