Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

En uambitiøs omgang med LaBrie

Updated
En uambitiøs omgang med LaBrie

James LaBrie er kendt som forsanger hos kongernes af den progressive metal, og bedømt på hans soloudgivelse, er det godt at han har fundet sin levevej i Dream Theater.

Kunstner
Titel
Impermanent Resonance
Trackliste
1. Agony
2. Undertow
3. Slight Of Hand
4. Back On The Ground
5. I Got You
6. Holding On
7. Lost In The Fire
8. Letting Go
9. Destined To Burn
10. Say You're Still Mine
11. Amnesia
12. I Will Not Break
Forfatter
Karakter
2

Dream Theaters forsanger James LaBrie har længe været en af metallens helt store smørtenorer med den bløde stemme, der kunne smelte mangt et pigehjerte i følsomme ballader - men også med en lys og rimeligt rå vokal, der, på gode dage, kunne tage de højeste toner helt op i et hysterisk område (altså på den gode måde).

I de progressive kongers fold kunne og kan det også blive alt for meget. Som om der ikke findes en lys nok tone at drible rundt omkring, og som om det ikke kunne blive svært og imponerende nok. Det er der ryddet op i, når James LaBrie går solo.

'Impermanent Resonance' er langt mere direkte og endda fandenivoldsk. Ikke kun på vokalsiden, men også instrumentalt. Det er helt befriende at høre LaBrie folde sig ud som forsanger og som leverandør af enkle popskabelons-opbyggede metalsange - her er ingen endeløse c-stykker, vanvittig skiften mellem takt og tonearter eller stemningsskift hvert minut.

Desværre er det ikke nok til at gøre pladen rigtigt god. Trods et fint drive, en god portion vrede, lidt velplaceret growl og onde riffs bliver LaBrie og venner aldrig rigtigt farlige. Det er som om, at muligheden for at forlade Dream Theaters komplekse univers har sendt ham direkte over i den modsatte grøft, hvor det er trættende forudsigeligt og dermed en noget tam oplevelse ud i vellyd, stort anlagte omkvæd og lette fraser.

Ligeledes er teksterne af den let platte lommefilosofiske slags, og linjer som "Dont need stars I can wish upon, and I don't need a magician with af magic wand," er altså at sætte barren for lavt. Det lader ikke til at være på det område, at det største arbejde er lagt. Man kunne godt ønske, at LaBrie, selvom han gerne vil gå mere direkte til stålet, at havde haft større ambitioner med denne udgivelse - for den bliver med stor sandsynlighed kun en parentes i en ellers flot karriere.

Menu