En ujævn debut
Odenseanske The New Low debuterer med et album, der er bedst når det går langsomt, og som mangler lidt i det hurtige.
2. The Dead Are Coming
3. Leviathan
4. Get Down From The Cross
5. Decimate
6. Fall Empire
7. Driveby
8. As I Float Above A Black Waste
9. Never Ending Tragedy
The New Lows stil er hardcore, som låner en del fra sludge-, thrash- og dødsmetallen, lader pressemeddelelsen én vide, og det kan undre at man ikke bare kalder den for "metalcore", for det er vel hvad den blanding kaldes. Det er godt nok i den mere snavsede ende uden klar vokal, men ikke desto mindre metalcore.
Det overordnede indtryk er tyngde. Lyden er tung med vægt på bassen, og forvrængningen er temmelig tør, og det giver pladen et dejligt dystert og meget ærligt udtryk, på den garageagtige måde, uden at det bliver demo-lyd.
Er det så en god plade? Tjo, både og. Bedst fungerer den når numrene bremser lidt op som i 'Leviathan' og 'Decimate', for her formår bandet både at spille majestætisk, harmonisk og samtidig tungt, og man hører i de tilfælde at d'herrer faktisk har noget unikt at byde på. Det kniber til gengæld lidt i de hurtige, thrashede stykker, for The New Low helt har ikke helt de hurtige riff, der kan holde interessen fanget under blast-beatene.
'Fall Empire' virker der for lidt ujævn, men er en ok debutudgivelse.