Engelske dødsmetallere skuer mod USA.
Populær
Annotations of an Autopsy formår at putte egen europæisk identitet i sange, som virker meget inspireret af US-death metal men alligevel savner lidt variation.
2. In Snakes I Bathe
3. Born Dead
4. Bone Crown
5. Emptiness
6. Catastrophic Hybridization
7. VII: The Horror, The Destruction
8. Impale The Sun
9. Portrait of Souls
10. Cyrogenica
11. Into The Black Slumber
Engelske Annotations of an Autopsy har med ’The Reign of Darkness’ smidt sit andet album på gaden. Bandet lugter langt væk af dødsmetal-stilen, som den tog sig ud i starten af halvfemserne i USA, men alligevel med et lidt mere moderne tilsnit. Resultatet er en intro og ti sange, der når de er bedst, har rigtigt meget at byde på.
Hele herligheden er optaget i hjemlandet, men efterfølgende mixet af hr. dødsmetal selv, bedre kendt under navnet Eric Rutan (Hate Eternal). Også indpakningen er i en stil, som er tydeligvis inspireret af en anden helt udi coverkunst til dødsmetal – nemlig Dan Seagrave. Men kunstneren her er svensk og hedder Pär Olofsson, og har blandt andet lavet Immortals seneste cover.
Selvom der er grindende hurtige trommer af og til, hvor lilletrommen får tæv som blev den tortureret i helvede, så er musikken generelt i midttempo-området. Dér ligger problemet: for på albummets tre kvarter, bliver det lidt ensformigt, og så kunne større tempovariationer måske have hjulpet. At albummet får en karakter, som det gør, skal forstås som, at der er sange, som er superfede – fx ’Cryogenica’ med sit lækre, oldschoool intro riff og et dejligt leadguitar-arbejde. Men et par kedelige, anonyme sange, har desværre også sneget sig ind, og hiver gennemsnittet ned.
Når albummet sættes i afspilleren, og introen er overstået, er der ikke langt til smil og anerkendende nik med hovedet, hvis man er glad for dødsmetal. Lilletrommen får som nævnt tæv og Steve Regans vokal er grum og langt fremme i mixet. Samtidig er lyden fed og tung, så det er utrolig ærgerligt, at bandet ikke kan holde interessen intakt hos lytteren hele vejen. Albummet anbefales alligevel, for de gode momenter er ikke kun ”gode” – de er fremragende.