Klar på en opfølger
Populær
Updated
Der er yderst lovende takter i Fall of Pantheon, der gør det i dødsmetal med noget så fremragende som en interessant og temmelig varieret vokal.
Kunstner
Titel
Oculus
Dato
20-03-2012
Label
Genre
Trackliste
1. Oculus (intro)
2. The Harder They Fall
3. Invocation
4. Serpents Gloat
5. The Walking Dead
2. The Harder They Fall
3. Invocation
4. Serpents Gloat
5. The Walking Dead
Eksterne links
Forfatter
Fra København kommer Fall of Pantheon, der er et relativt nyt bekendtskab på dødsmetal-scenen, da bandet kun har eksisteret siden februar 2011. Men selvom denne ep beskrives som "brand new" (og endda til gratis
Og der er faktisk god fornuft i allerede at indspille igen, for med 'Oculus', viser bandet, at det har et fornuftigt greb på dødsmetalgenrens mere brutale ende, hvor et band som Decapitated ikke er helt forkert at sammenligne med. Efter introen, der også agerer titelnummer, kommer 'The Harder They Fall', som måske nok lyder lidt rodet og lettere mudret, men det tjener det formål at ørerne skærpes, for at man kan lige finder hoved og hale i brutaliteten. Og det er muligt, for musikken varieres fra det lettere kaotiske udtryk til en lidt mere tung og groovy stil, hvor man man lige får mulighed for at skyde sig ind på, hvad det er, de her københavnere kan.
En ting som fungerer rigtigt godt på de fire dødsmetalnumre er vokalen fra Phillip Burr, som formår at variere sin vokal ganske glimrende mellem klassisk growl, hysteri og en mere råbende stil. Det fungerer og flere steder bakkes det op af lidt ekstra vokal, som lige gør det hele en tand mere ondt.
De kan sandelig også skabe groove
Sine steder er der lidt ond, mørk stemning, som også trækker mod Polen i forhold til inspirationer: denne gang mod Behemoth. Men der er også - og her kommer måske et bandeord for bandet - lidt Annotations of an Autopsy over noget af musikken og dens skift mellem hurtige passager med masser af toner og nogle temmeligt groovy elementer. Og endda et snert af melodi. Som repræsentant for det groovy element må 'Invocation' nævnes som en lækker lille perle af et nummer.
Produktionen er god - måske sine steder lidt kaotisk, som nævnt, men det kan også have lidt at gøre med, at der nogle steder er passager med guitar, der kunne sidde en anelse mere skarpt. Ellers er der en udmærket bund i musikken, og det er rart, at bassen har plads i mixet, så det ikke kun er heftige guitarer og solide trommer, der kommer ud af højttalerne.
Fall of Pantheon får pisset sit navn godt og grundigt i sneen med denne udgivelse, og her sidder i hvert fald et par ører klar på Devilution til at høre opfølgeren. Der er gang i noget rigtigt lovende her. Og kunne man løbe med halve karakterer her på sitet, så kunne bandet godt lægge en halv mere oveni hatten til de ovenfor udfyldte "bokse".