Gennemført solidt
Populær
Det andet album fra Entombed A.D. er et stærkt no filler-album, hvor der er åbnet op for en kollektiv præstation, der emmer af spilleglæde.
Den karismatiske og dybt sympatiske L-G Petrov har fået gang i ilden igen, og således er der allerede nyt fra Entombed A.D, som udgav deres debut for mindre end to år siden i 2014 med 'Back to the Front'. Dengang var det ellers syv år, siden der havde været nyt på albumsiden fra Entombed – altså uden "A.D.". Det er ikke længere ligefrem nogen nyhed, at der gik krig om navnet i den, og derfor måtte den velkendte stemme, som var så en væsentlig del af bandets lyd fortsætte i det begrænset modficerede navn.
'Dead Dawn' virker som et bedre album end forgængeren, der virkede en anelse for sikker og med for meget vægt på L-G's vokal i mixet. Man skulle jo ikke glemme, at det her altså var det "rigtige" Entombed, selvom det nu også måtte tage et "A.D." med. Nu føles det mere som en bandpræstation, hvor der er blevet godt med plads til stemningen i musikken, og der er et herligt samspil mellem tunge riff og dystre guitarleads, der flere steder giver skiven et fornemt melodisk og atmosfærisk aftryk.
Fed, varm lyd
Samtidig er produktionen ramt lige i øjet denne gang. Det er stadig en klassisk svensk, smadret dødsmetallyd, men den har en charmerende varme, som med bandets større fokus på dynamik denne gang, med afgrundsdybe numre som 'Hybris Fall', den heftige 'Total Death' og groovesvinet 'Down to Mars to Ride', skaber et meget homogent album. Alle numrene på albummet besidder store kvaliteter med riff, vokalhooks, tyngde, groove, melodi og en supersej stemning.
Entombed A.D. viste i Amager Bio for nylig, at de er et vigtigt liveband, og med dette album på hånden, så viser bandet, at det altså ikke kun skal tages alvorligt, når det serverer historiske lussinger fra Sveriges endnu vigtigste dødsmetalband, Entombed. Besætningen i Entombed A.D. nåede flere år sammen i Entombed, men har nu for alvor cementeret, at man sagtens kan levere uden Alex Hellid, for 'Dead Dawn' er slet og ret et stærkt album. Det er ikke for alvor originalt, men det er bestemt heller ikke uoriginalt, for det bygger et eller andet sted bare på bandets egen historie. Og når fortællingen fortsættes på en så oplagt måde, hvor hver en sang holder, og albummet overordnet er glimrende varieret, så må det bifaldes.
Se i øvrigt videoen til 'The Winner has Lost' herunder, hvor bandet går til fadene på Warpigs i Kødbyen, København.