Guitar-rock de luxe
Extreme er tilbage med første album i 13 år. Det er er man sluppet rigtig godt fra. Der er i den grad dømt luftguitar.
2 #Rebel
3 Banshee
4 Other Side Of The Rainbow
5 Small Town Beautiful
6 The Mask
7 Thicker Than Blood
8 Save Me
9 Hurricane
10 X Out
11 Beautiful Girls
12 Here's To The Losers
Extreme bragede stort igennem med andet album 'Pornograffitti' i 1990. Grunge havde endnu ikke fået slået den amerikanske glam og hairrock helt ud kurs, og Extreme tordnede ind på scenen med en blanding af hard rock og heavy funk tilsat et par store ballader, hvor det største hit ’More Than Words” opnåede en førsteplads på den amerikanske hitliste.
Længe varede storheden dog ikke. Efter endnu to albums gik man hver til sit i 1996. Forsanger Gary Cherone kom så i 1998 kortvarigt med i Van Halen og sang på albummet ’Van Halen III’. Det var ikke nogen succes!
Extreme har så været samlet nogle gange, og bandet udgav deres femte album i 1998, 13 år efter det fjerde og har så igen med en 13-års udgivelsespause fået album nummer seks ud.
En sammenligning af Extreme og Van Halen er oplagt. Begge bands med fire medlemmer på henholdsvis sang, guitar, bas og trommer, en kanondygtig guitarist, en forsanger med en særdeles ekstrovert fremtoning, bundsolid rytmesektion, hårde guitar riffs, lejlighedsvise mærkelige musikalske afstikkere og ballader.
Bandet kan til dels også sammenlignes med Queen på grund af besætningen og dets hang til at prøve forskellige stilarter af på samme album. Det var derfor måske heller ikke så overraskende, at Extreme blev inviteret til at spille til the ’Freddie Mercury Tribute Concert’ i 1992.
Samligningen med Van Halen fremstår også ganske tydeligt på ’Six’. Der var ikke gået timer efter at første udspil sangen ’Rise’ var havnet på youtube, og efter at diverse håbefulde guitarister havde fået samlet underkæben op fra gulvet, før der begyndte at komme videoer op, hvor guitarister fra hele verden med større eller mindre held forsøgte at gengive Extremes guitarist Nuno Bettencourts solo. Sangen er da også en fornem åbning af albummet, og soloen er i den grad heftig.
Den gode begyndelse bliver fuldt op af sangen ’#Rebel’, der igen er en drivende hard rocker – og selvfølgelig med endnu en fræsende guitarsolo.
Tredje sang på albummet ’Banshee’ er endnu en hæsblæsende sag. Denne gang er der skruet en anelse mere op for den funkede side af Extreme. Og ja, der er endnu en solo fra Bettencourt.
Efter tre hardhittere er det så tid til første ballade. ’Other Side of the Rainbow’ bliver garanteret ikke nummer 1 på den amerikanske hitliste. Men det er da en fin lille powerballade.
Så daler tempo og kvalitet lidt
Extreme får altså sat godt fra land på ’Six’. Desværre er der ikke rigtig nogle af albummets resterende sange, der når samme høje kvalitet. Iblandet det hårde touch er der flere ballader i form af ’Small Town Beautiful’ og ’Hurricane’ og Extreme forsøger sig lidt med noget elektronisk på sangene ’Thicker than Blood’ og ’X Out’, og det er alt sammen veludført og ganske fint, men halter noget efter starten.
Til slut går der rigtig legesyge i festlighederne. På ’Beautiful Girls’ er der dømt Jamaica-fest. Man fornemmer nærmest de farvestrålende drinks, palmerne og det blinkende hav og får fornemmelse af, at Beach Boys synger med på koret. Der skal naturligvis være en guitarsolo og denne gang rammer Bettencourt Queens Brian Mays guitarlyd.
Selv om kvaliteten måske er lidt dalende på albummet sidste halvdel, er det et fornemt comeback-album fra Extremes side. Der behøver ikke at gå 13 år inden næste album. Jeg håber, at bookerne til Jailbreak-festivalen i Horsens får hørt ’Six’. Extreme ville passe perfekt ind i 2024.