Fascinerende farver og penselstrøg
Populær
Debutalbummet fra de danske fusions-metallere er et stemningsmættet og til tider blændende udspil.
2. If I, if they, they are, I...
3. Black Face
4. A Thank ou Note to Cole M
5. Hexagon
6. Chinese Vancouver
7. Imperial Love
8. regain Astray
9. Yes, Yes, No
På sin vis er debutalbummet fra danske New Discolour egentligt et meget tidstypisk fusionsprodukt. Gruppen blander progressiv og teknisk hardcore/posthardcore med elementer fra sludge, thrash- og dødsmetal, en effektiv blanding, der på den danske scene trækker tråde til bl.a. Scamp og The New Low.
Men selvom der genremæssigt ikke bliver vundet nyt land hos New Discolour, så er de lykkedes med at skabe et meget stemningsmættet og fascinerende univers, der drager lytteren ind via kvintettens fremragende brug af forskellige teksturer og musikalske penselstrøg.
Mens Artem Kushnirenkos brutale vokal med dens pressede, "lad som om du ånder indad, mens du råber"-lyd er en smule prototypisk for genren, så veksler gruppens guitarister, Jesper Rasmussen og Søren Thomsen effektivt mellem synkoperede thrash-riffs, atmosfæriske melodiske figurer og store skurrende lydflader med lige dele harmoniske og disharmoniske elementer. De har et fremragende samarbejde, og de bakkes lige så kyndigt op af Lasse Mikkelsen, hvis stramme stortromme-arbejde og mere fritflydende, næsten jazzede grooves også er voldsomt imponerende.
Men det mest imponerende ved 'Short of Ink' er dog i sidste ende den stemning, som New Discolour bygger op. Det er svært at beskrive, men der er noget sørgmodigt, elegisk i sangene der giver et næsten nobelt, varmt skær til gruppens ellers aggressive og kolde univers. Det er en enormt effektiv kontrast, der gør, at man bliver hængende selv i de sange, som ikke hænger helt godt sammen rent sangskrivningsmæssigt.