Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

For moden udgave af fortiden

Populær
Updated
For moden udgave af fortiden

Queensrÿche har efter fjollede skærmydsler om navnet fundet tilbage til udgangspunktet og begået et album, der holder lidt for meget fast i fortiden. 

Kunstner
Titel
Condition Hüman
Dato
02-10-2015
Trackliste
1. Arrow of Time
2. Guardian
3. Hellfire
4. Toxic Remedy
5. Selfish Lives
6. Eye9
7. Bulletproof
8. Hourglass
9. Just Us
10. All There Was
11. The Aftermath
12. Condition Human
Forfatter
Karakter
3

For få år siden skiltes amerikanske Queensrÿche med Geoff Tate, forsanger gennem omkring tredive år, efter et forløb, der var lige så umodent, som det var underholdende, og som involverede både korporligheder og en længerevarende retssag. Enden på det blev, at bandet fik lov til at beholde navnet, mens Tate fik lov til fortsat at spille under navnet Operation: Mindcrime, som også er navnet på bandets hovedværk fra slutfirserne.

Først fik begge dog lov til udgive et album under navnet Queensrÿche, og de to album udkom ganske kort efter hinanden, så medierne kunne stille det op som en ægte duel mellem to forsmåede parter. I den omgang vandt bandet en klar sejr over Tate. Og minsandten om ikke der nu lægges op til endnu en runde i opgøret, hvor Queensrÿche og Operation: Mindcrime nu kan mødes i en musikalsk dyst om det bedste eftermæle. Men nogen skal jo trække en grænse for tåbelighederne, og hvis ikke de vil, må Devilution gøre det. Derfor følger ikke et ord om Geoff Tates bedrifter efter skilsmissen.

’Condition Hüman’ er således anden udgivelse med Todd La Torre ved mikrofonen, og i dag såvel som på debuten forbløffes man over den vokale lighed med førnævnte frontmand. Det er både imponerende og skræmmende, at han rammer den tone så tæt på perfekt, at man næsten bliver i tvivl om, om det hele er et skørt markedsføringstrick.

Men det fungerer på mange måder fremragende. Queensrÿche har valgt at se tilbage i karrieren og forsøge at ramme stilen fra de to første fuldlængder, hvor det metalliske blev placeret højere på vægtskålen end progressive tendenser, og her passer Todd La Torre ind med en ren, let snerrende vokal – som I bandets gode gamle dage.

Seattle-bandet er langt mere energiske end gennem ørkenvandringen i sluthalvfemserne og nullerne, der ikke bød på meget mindeværdigt. Man undresr, hvad der begrænsede dem (eller hvem). For nu ser det ud til, at stærke melodier, hårde riff og de altid gennemtænkte soloer kan spyttes ud uden problemer.

Alligevel nås højderne fra storhedstiden ikke, og det skyldes primært en mangel på virilitet. Queensrÿche anno 2015 er mere ambitiøse end længe set og står bag et dygtigt sammenskruet værk, men det er også ufarligt og uden ungdommelig vildskab og råstyrke, hvilket resulterer i et lidt kedeligt slutprodukt.