Fra den blasfemiske undergrund
Populær
Sonne Adam er et ikke et band, man i dag ville forvente at finde på Century Media, men ikke desto mindre står de fælles om det israeliske oldschool angreb.
2. I Sing His Words
3. Sonne Adam
4. Solitude In Death
5. Take Me Back To Where I Belong
6. Through Our Eyes Hate Will Shine
7. I Claim My Birth In Blood
8. Transformation
9. Apocalypse
Som denne anmeldelses manchet så fint antyder, så er det ikke længere hverdag, for Century Media at udgive obskure skiver med beskidt, grum og ildelugtende lyd fra mange års råddenskab i undergrunden. Ja, der burde være et "brutalt og farligt"-klingende labelnavn på cd'en.
Men hvorfor ikke, egentlig? Tilbage i starthalvfemserne stod Century Media for fed og beskidt lyd i form af debutalbums fra Asphyx, Grave, Morgoth og Unleashed. Kald det en tilbage-til-rødderne eller blot et hop med på den aktive trend, hvor snyderi i studiet er erstattet af ægte spil, småfejl og masser af indlevelse.
Således lyder Sonne Adam langt fra den polerede produktion, og selv i breaks har man ikke gidet fjerne støj fra en hånd, der lige bliver løftet lidt fra gribebrættet på guitaren. Lyden er fed: det er en god produktion, der lyder som en gammeldags demo, men ment på den absolut mest positive måde.
Det tog lidt tid for nærværende anmelder at overgive sig til pladen, selvom dens slæbende tunge lyd i åbneren og dens klare paralleller to 'Where the Slime Live' af Morbid Angel burde være en øjenåbner. Men pladens stemning - her er doom-genren a la (meget) gammel Paradise Lost værd at nævne - skulle lige ind og ramme det center i hjernen, hvor de aflyttede toner blev omsat til glæde. Glæde over den her fandens sorte musik!
Tekstmæssigt er Sonne Adam også tilbage i oldschool, og noget der burde være nogle 17-19 årige knægtes arbejde. 'Take Me Back to Where I Belong' og 'I Sing His Words'. Ah, come on! Det kan da gøres bedre! Men alligevel...det er sgu charmerende, eller måske rettere nostalgisk?
Sonne Adams guitararbejde består af en del riffs, der næsten antager lead-agtig status, og dette giver af og til referencer til black metal og til dels den tidlige svenskerdød a la Entombed og Unleashed. Bassen er herligt distorted og vokal er et dybt growl. Trommerne sidder som de skal, og samlet giver det en anbefalelsesværdig plade.