Godt, klimaksløst håndværk
Populær
Metal Church beviser på 11. udgivelse, at de stadig er et dygtigt band, men også hvorfor det helt store gennembrud mangler.
2. Killing Your Time
3. No Tomorrow
4. Signal Path
5. Sky Falls In
6. Needle and Suture
7. Shadow
8. Blow Your Mind
9. Soul Eating Machine
10. It Waits
11. Suffer Fools
Med ’XI’ er amerikanske Metal Church ikke overraskende oppe på 11 udgivelser i alt i løbet af den 32-årige levetid, hvor der dog har været to længere opbrud – et i midt-1990'erne og et omkring 2010-2012. Det er kun guitarist Kurdt Vanderhoff, som kan siges at være en del af den oprindelige line-up, mens sanger Mike Howe vender tilbage efter 20 års pause, og resten af kvintetten kun har maksimalt 12 års tid i Metal Church i bagagen. Med det sagt: Bandet lyder, som de gjorde i firsernes storhedstid, og det er godt.
Der er ikke langt fra 1989-udgivelsen ’Blessing in Disguise’ og op til i dag, og alligevel lyder Metal Church friske og unge, hvilket understreges af en yderst veloplagt Mike Howe i front, hvor han minder om en mindre rå udgave af Overkills Bobby Blitz.
Han er klart stærkest, når bandet fokuserer på det vrede og aggressive let-thrashede som varemærke i for eksempel indledningens ’Reset’ eller ’Killing Your Time’, mens det virker lidt formålsløst at lege med alt for store omkvæd, fordi han mangler varme i stemmen. Han er en mand for det bidske, og på vokal-siden falder han igennem, når melodierne får stadion-ambitioner.
Det problem lider Metal Church ikke under i det instrumentale, som Kurdt Vanderhoff med stram hånd styrer i alle retninger uden at miste en sammenhæng og et fælles udtryk. I et nummer som ’No Tomorrow’ leges der elegant med akustiske guitarer og benhårde trioler med et næsten Iron Maidensk udtryk, mens den ellers vokal-svage ’Sky Falls In’ har en lækker Queensrÿch-feeling, og tilbagelænede ’Shadow’ flirter med tung hard rock.
Men trods det solide håndværd og mange stærke sange, så mangler ’XI’ de helt oplagte hits, der kan skille sig ud, og som bare må fremhæves. Nummer for nummer er der ingen svage sider, men som helhed savnes et virkeligt potent mesterstykke.
Videoen til No Tomorrow: