Britisk black uden ondskab

cover

Walisiske Hecate Enthroned lyder, som Cradle of Filth burde lyde, hvis de tog metallen alvorligt, men pladen ender alligevel med at være en flad oplevelse.

Titel
Embrace of the Godless Aeon
Trackliste
1. Ascension
2. Revelations in Autumn Flame
3. Temples That Breathe
4. Goddess of Dark Misfits
5. Whispers of the Mountain Ossuary
6. Enthrallment
7. The Shuddering Giant
8. Silent Conversations with Distant Stars
9. Erebus and Terror
Karakter
2

Hecate Enthroned fra Wales har eksisteret siden 1993, hvor de startede som Amethyst. Det blev ændret til Damonum for til sidst i 1995 at blive til Hecate Enthroned. De spiller symfonisk black metal og har derfor grundet stilarten, tidspunktet for tilblivelsen og den geografiske oprindelse været sammenlignet med Cradle of Filth, der har nydt en noget større popularitet. Og hvor Cradle of Filth valgte at styre væk fra deres udgangspunkt i ren black metal over i noget mere gotisk og dramatisk, har Hecate Enthroned været mere stabile. De få gange, de har udfordret deres lyd, har de flirtet med dødsmetal. Derfor har Hecate Enthroned meget rammende fået prædikatet, at de lyder som Cradle of Filth burde lyde, hvis de spillede ”rigtig” metal og ikke lavede så meget teater.

Således også på denne sjette studieplade ’Embrace of the Godless Aeon’. Hecate Enthroned har siden forrige plade ’Virulent Rapture’ fra 2013 fået ny forsanger og det er således første gang, vi hører Joe Stamps brøle for waliserne. Englænderen har tidligere spillet i mindre bands som Ethereal, men er nu med i et mere etableret band.

Den nye plade er desværre bare kedelig. Det er jævn black metal med symfoniske elementer krydret med lidt dødsmetal, og desværre dominerer klaver, vokal og trommer lydbilledet så meget, at guitarerne nærmest er begravet i mixet. Derudover anvender de Sara Jezebel Deva i flere sange. Hun har været fast sopran for Cradle of Filth siden midten af halvfemserne, og Hecate Enthroned brugte hende første gang på den forrige plade. Her er hun med på ’Goddess of Dark Misfits’, og så kan lytteren selv vurdere, hvor godt det lyder.

">

At Hecate Enthroned har taget samme kvindelige gæstesanger til sig gør desværre kun, at sammenligningerne med storebror Cradle of Filth bliver desto nemmere at drage for alle, der sætter deres musik på. 

Heldigvis er det ikke det hele, der er helt forfærdeligt. På ’Temples that Breathe’ er der faktisk en god melodi, og der bliver spyttet hæderlig black metal ud, hvor de symfoniske virkemidler understøtter sangen ganske forbilledeligt.



Er man fan af Dimmu Borgir, Cradle of Filth, Old Man’s Child, Limbonic Art osv, så er Hecate Enthroneds nye ’Embrace of the Godless Aeon’ en sikker havn. Også selvom pladen egentlig ikke rigtig gør noget væsen af sig udover små, melodiske højdepunkter hist og pist.

Bassist Dylan Hughes har dog udtalt, at pladen er episk med dens store orkestreringer og tunge aggressioner. Det kan man selv vurdere på førstesinglen ’Relvelations in Autumn Flame’ her: