Heltemodig klassik
Populær
Amerikanske Khemmis holder de klassiske heavy metal-dyder i hævd på deres andet album ’Hunted’, der byder på tung og melodisk doom med masser af duellerende guitarer.
2. Candlelight
3. Three Gates
4. Beyond the Door
5. Hunted
Noget af det fede ved at høre metal er, at man med tiden udvikler en træfsikkerhed, der sender en i de rigtige retninger. Man lærer at afkode genrens symboler og æstetik og kan hurtigt vurdere, om et band er noget, man behøver bruge tid på.
Tag artworket som eksempel: Ud fra bandlogo, titel og motiv på et givent albumcover kan man hurtigt se, hvilken subgenre det hører til, og om det er stilfuldt og raffineret eller brutalt og råt.
Sådan er det også med coveret til ’Hunted’, det andet album af det amerikanske band Khemmis. Den formanende troldmand med det lange skæg, den pansrede hest og skeletkrigerne, der i bedste ’Army of Darkness’-stil bærer på blodige sværd og økser, peger i retning af noget klassisk og mytologisk, hvilket underbygges af den klare, kantede skrifttype og den milde, blå farve. Det leder tankerne hen på traditionel NWOBHM a la Saxon og klassisk doom metal a la Cirith Ungol, men det krigeriske tegneseriemotiv drager også en klar parallel til et samtidigt doom-navn som britiske Conan.
Man kan med andre ord afkode på forhånd, hvad man har at gøre med. Og vigtigst af alt kan man nærmest bare se, at ’Hunted’ er et fedt album.
Tyngde og twin leads
Det hele viser sig da også at være meget sandt, og dermed har artwork-artisten Sam Turner (der tidligere har lavet ting for bl.a. 3 Inches of Blood og Black Breath) ramt noget rigtigt i forhold til at formidle Khemmis' lyd.
Stilistisk er bandet, der stammer fra Denver, Colorado, meget traditionelle i deres virkemidler: De spiller en tung og melodisk doom, men krydser konstant over i klassisk heavy metal-territorium, hvor højstemt og heltemodig skønsang og twin leads går hånd i hånd. De lægger sig op ad navne som Pallbearer og Candlemass i tyngde og episk melodik, og de har i deres guitararbejde tydeligvis ladet sig inspirere af grupper som Iron Maiden og Thin Lizzy. Der er højt til loftet og langt ned til bunden i deres lydbillede, der er både stort og tungt.
Det kommer bedst til udtryk i det helt fænomenale nummer ’Candlelight’, der bæres frem af en smuk og fængende flerstemmighed i omkvædet, som giver én en uimodståelig lyst til at hæve armene mod himlen og skråle heroisk med. Halvvejs inde bevæger nummeret sig dog væk fra det episke, og Khemmis viser tænder i et jordskælvsrystende death doom-stykke, hvor afgrundsdyb growlvokal lægger ekstra bund til det kraftfulde slow motion-riff.
Growlvokalen dukker op flere steder og fungerer fremragende som modstykke til skønsangen, særligt i nummeret ’Three Gates’, der åbnes på pumpende High on Fire-lydende vis, hvor det er guitarerne, der tager melodien i de brølende vers, før skønsangen naturligvis gør sin entré igen.
Samtidig holder bandet sig ikke tilbage fra at riffe på overbevisende tung og groovende facon, når det virkelig gælder – som ved 2:40-stemplet i samme sang, syv minutter inde i ’Beyond the Door’ eller måske mest bemærkelsesværdigt i det afsluttende titelnummer, som lidt over et minut inde kaster sig hovedkulds ud i et swingende groove, der læner sig tydeligt op ad Conans buldrende ’Gravity Chasm’.
Klassiske dyder
Khemmis har som band blot fire år på bagen, og de debuterede sidste år med ’Absolution’, som fik en del buzz i undergrunden og ved årets udgang blev hædret som en af årets 10 bedste plader af magasinet Decibel.
Med ’Hunted’ har de dog taget skridtet videre og står nu som lysende stjerner på en i forvejen blomstrende doom metal-scene. Men der er plads til det, for i Khemmis’ musik er der mindre Black Sabbath og mere Iron Maiden, ligesom der i deres tekster er mindre bonghoved og mere troldmandsmytologi.
Det er klassiske heavy metal-dyder, der holdes i hævd i Khemmis’ heltemodige og guitarduellerende doom, og det kan man næppe sige meget dårligt imod, når det gøres så overbevisende som her.