Helvedesridt med potentiale

Helvedesridt med potentiale

Grundet redaktionens lidt for nære forhold til Electric Hellride, har vi i denne uge engageret en moderat erfaren rockskribent fra et større dagblad. Hans opgave er at dele øretæver ud.

Titel
Hate.Control.Manipulate
Dato
26-11-2012
Distributør
Genre
Karakter
3

Well, det har altid irriteret mig, når bands, som tydeligvis har mere end blot en vag idé om, hvad der er op og ned på deres instrumenter, ikke lige går den ekstra mil at give sangskrivningen en sidste overhaling, før de udgiver albums.

Det er nemlig præcis dér, karakteren "okay/godt" kan stige til "rigtig godt".
Og jeg sidder med følelsen af, at københavnske Electric Hellrides debutalbum, ’Hate.Control.Manipulate’ kunne være løftet en karakter op, havde den da for fanden bare lige været en tand mere catchy, end tilfældet nu engang er.

Ikke at dette er et dårligt album. Langt fra. Electric Hellride (fedt navn i øvrigt) lader stål møde stål i et lydbillede, man kunne sammenligne med et mere disciplineret og bedre spillende Entombed. Og jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at bandet live er noget nær perfekt at rase ud til efter én af de uger, hvor chefen har teet sig som en overset mellemamerikansk diktator, fruen er skredet med din bedste ven, og fogeden står klar med brandøkse ved din hoveddør.

Energien hér er nemlig mere smittende end en influenza-epidemi i et dårligt isoleret boligbyggeri, mand for mand spiller d’herrer glimrende, og når det virkelig kører for dem (hør den rasende ’The Needle Craves’ som et oplagt eksempel), er Electric Hellride såmænd pænt uimodståelige.

Men som indledningsvis nævnt; der kniber med melodierne. Og så igen; det gør det så muligvis ikke alligevel, men i dét tilfælde vil jeg råde sanger Casper Villumsen skrue lidt ned for brøleriet og op for sangen til næste gang. I længden bliver vokal brutalitet simpelthen for enerverende – specielt når guitarerne og bassen i forvejen er stemt ned til stationen, før strengene slæber over studiegulvet.

Når det er sagt; så er der både masser af potentiale og udviklingsmuligheder i Electric Hellride, og jeg glæder mig da bestemt til at høre deres næste udspil.