Hjemsøgt country
Populær
Devin Townsends Casualties of Cool-projekt er absolut ikke metal, men en meget udfordrende og spændende plade der emmer lidt af country, men mest af Devin.
02. Mountaintop
03. Flight
04. The Code
05. Moon
06. Pier
07. Ether
08. Hejda
09. Forgive Me
10. Broken
11. Bones
12. Deathscope
13. The Field
14. The Bridge
15. Pure
Efter et mindre amokløb af udgivelser med hele fem stk. i løbet af 2009 til 2012, og i øvrigt omkring 20 med Strapping Young Lad og soloprojekter i en 20-årig periode, har den excentriske sanger og guitarist Devin Townsend holdt en pause på hele to år, men nu er det altså tid igen.
Casualties of Cool-projektet er første del, og det efterfølges af Z2, som er en opfølger til den skæve fortælling om Ziltoid the Omniscient fra 2007, engang i oktober måned. Men hvor historien om rumvæsenet formentlig vil være endnu et kaotisk metallisk projekt, så er Casualties of Cool en anderledes umetallisk udgivelse,l som kun mandens baghistorie kan gøre relevant for Devilution - af samme årsag undslap den også vores opmærksomhed omkring udgivelsesdatoen i maj. Men ligesom Ziltoid-pladen er der tale om et konceptalbum, som kredser om en rumrejsende og oplevelserne i det uendelige univers.
Devin Townsend beskriver selv projektet som hjemsøgte Johnny Cash-sange, og det er måske ikke helt forkerte ord at sætte på den sære, svævende musik, hvor lette up-tempo-trommer og en vandrende bas fortrinsvis er fundamentet for en særpræget atmosfærisk plade. Ligesom på den nu fem år gamle 'Addicted!' er det dog ikke Devin selv, der har den bærende vokal, men derimod den i metal rimeligt ukendte Ché Aimee Dorval, som med en smuk stemme bærer pladen igennem med en smule assistance fra manden selv.
Hun medvirkede dog også på 'KI' - ligeledes fra 2009 - og ligesom på denne skive er det et helt anden side af Townsend, som vises frem. Væk er for eksempel hans varemærke i form af den skarpe fængende melodi og/eller det desperate vanvid, ligesom ethvert anstrøg af plat humor er skippet. Det efterlader et album, der mere bygger på en stemning af desperation, ensom og længsel end egentlige sange, og hvor første halvdel godt nok har undertoner af country, så er den sidste del overvejende instrumental og tæt på at være en form for new age.
Men selvom der således ikke kan slås ned på enkelte elementer på 'Casualties of Cool', der kræver et genhør, så opvejes det afsavn til fulde af den styrke, der er i den musikalske fortælling, som var det et enkelt nummer - og en lang rejse i det tomme rum. Det er et fokuseret, veludført, selvfølgelig instrumentalt i den vanlige topklasse, og ingen elementer falder uden for og virker malplacerede på denne sært genreløse udgivelse - det føles ikke som et eksperiment, der har taget Devin Townsend i en ny retning, men bare endnu et naturligt skridt i udviklingen.