Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

I skyggen af kæmper

Populær
Updated
I skyggen af kæmper

Belgiske Dehuman kæmper en ulige kamp for at gøre det lige så godt som deres forbilleder på pladen 'Graveyard Of Eden' og mister identiteten i forsøget. 

Kunstner
Titel
Graveyard Of Eden
Dato
09-03-2015
Trackliste
1. Sepulcher of Malevolence
2. Crypts of Blood
3. Obedience to Pestilence
4. Invocation of Sublime Death
5. Temple of Lust and Fire
6. Cerebro Veneficium
7. Ov Madness
8. Goddess of Sins
Karakter
2

Dehuman stammer fra Bruxelles i Belgien og blev oprindelig dannet i 2006, men røg efter et års tid på is. I 2011 blev det umenneskelige band så genfødt, og debutpladen 'Black Throne Of All Creation' blev udsendt året efter. Siden har de turneret i det centrale Europa og er nu klar med opfølgeren 'Graveyard Of Eden', der er præcis lige så meget dødsmetal som deres helt åbenlyse inspirationskilder i form af Death, Morbid Angel, Suffocation, Nile osv. Læsere og kender af genren fornemmer nok et mønster her, så ingen grund til at nævne flere.

De belgiske musikere spiller nemlig både hurtig og melodisk dødsmetal som deres forbilleder. Dehuman har så den fordel, at de anno 2015 er udstyret med bedre teknologi, og 'Graveyard Of Eden' har en god lyd og produktion. Instrumenterne står tydeligt frem, og der er virkelig arbejdet med sangene. Det kan høres, at det er et band, der er ved at modnes. Ikke mindst på den forskel i stil, der er fra de hurtige og brutale numre til den mere afdæmpede og tilbagelænede afslutning på pladen i form af de første to minutter på 'Goddess Of Sins'. En udmærket spændvidde.

Her kan du høre pladens anden sang 'Crypts Of Blood':



Desværre er der et lille men. Stilen og sangene er ikke specielt originale. De har nogle ganske udmærkede guitarsoli på nogle af sangene, bl.a. på sangen 'Ov Madness', men derudover minder det stilmæssigt om så mange andre bands derude, deriblandt de førnævnte idoler. Dehuman kan derfor højst sandsynligt sikre sig et år eller to på ryggen af denne plade som opvarmning til nogle lidt større navne inden for genren.

Hvorvidt det sender dem langt ud over de belgiske grænser, er uvist. Det kræver, at nogen falder over deres forcer, som klart ligger i guitararbejdet. Hvis man er fan af dødsmetal generelt og trænger til lidt flere plader i samlingen, er Dehuman såmænd ikke det værste sted, man kunne starte med at udvide. Omvendt er det heller ikke noget, der revolutionerer genren. Her har vi at gøre med nogle belgiere, der bare godt kan lide klassisk dødsmetal og har talent og vilje nok til at smide en respektabel plade på gaden.

Havde de set dagens lys 25 år tidligere, var de måske kanoniseret sammen med førnævnte skabere af genren. I dag må de nøjes med at ryge i slipstrømmen af kæmperne og tage til takke med den skæbne at måtte kæmpe en ulige kamp for at vriste sig fri af dem, man bare rigtig gerne vil være.