Ideen bedre end udførelsen
Populær
Det ukrainske projekt Orchestre de Trenos er en mystisk, men ikke særlig god omgang eksperimental-metal.
02. Praembulum (Acoustic Guitar)
03. Symphony #1 LIBERTAS (E-Moll)
04. Prelude & Fugue A-Moll (Organ)
05. Old Saga (Acoustic Guitar)
06. Symphony #2 IMMORTALITAS (A-Moll)
07. Cosa In Se (Dodecaphonic Miniature)
08. Naturalis Garmonia (Variation For Acoustic Guitar)
09. Symphony #3 DEUS (G-Moll)
10. Sounds Of Silence (Etude For Acoustic Guitar)
11. EPIGRAPH (Outro)
Jeg ved faktisk ikke, hvad dette er. Det er fra Ukraine, og de er to mand om det - ingen trommeslager, så vidt jeg kan se, og man frygter, at en trommemaskine har været forbi. Måske er det en slags neo-klassisk jazz-progressiv-metal. Det er nogle gange acceptabelt, ja, næsten smukt, til tider umådeligt sært og uforståeligt. Men oftest er det ligegyldigt eller helt horribelt elendigt. Albummet er sjældent disse ting på samme tid, men svinger i sådan en skøn og uforståelig blanding.
Der er akustiske stykker af klassisk karakter, som fungerer rigtigt godt. De er velskrevne, varierede, stemningsfulde og giver i sig selv god mening - sammenhængen med det resterende værk er til gengæld svær at høre - men beklageligvis er det optaget i en halvskidt kvalitet, hvor der høres både susen og knasen, og det ringe budget er tydeligt.
Stykker af pompøs metal med ægte guitarlir er også et vigtigt element, og den slags er hørt tusind gange før i både teknisk og kompositorisk bedre udgaver, så det skal ikke være derfor, at man kaster sig ud i Orchestre De Trenos. Jazz er der skam også blevet plads til. Det kunne i hvert fald godt lyde som et eller andet alt for eksperimenterede og ganske meningsløst sammensurium af fjollede akkordgange, tilfældige instrumenter på umotiverede besøg og fuldstændigt tåbelig brug af percussion - der stadig lyder som en trommemaskine, og eftersom ingen er krediteret for den del af musikken, er mistanken stærk.
Det er både skidt og grænsende til idiotisk, og vel derfor også ganske ligegyldigt. Men ideen om at prøve et par genrer, der ligge metallen såvel nært som fjernt, men stadig med metallen som udgangspunkt, kan da godt udløse en svag ros. Meget svag, for det bør godt nok kunne gøres bedre.