Klassisk død fra Alperne
PopulærSchweiziske Sounds of Fury imponerer ikke med originalitet på "Mediocracy", der dog har potentiale i deres form for dødsmetal, som den lød i halvfemserne.
2. The Art Of Avoidance
3. Sidewalk Business
4. Mediocracy
5. Neighbour Agression
6. Learning Process Missing
7. Pain Through Procrastination
8. Captain Obvious
9. Disregard
Sounds of Fury blev dannet i Schweiz tilbage i 2011 og udsendte deres debutplade "1.0" efter to år. Her endnu et par år senere er de klar med den opfølgende "Mediocracy", der desværre lever alt for meget op til sin pladetitel. For det her er beklageligvis middelmådig dødsmetal.
Sounds of Fury bevæger sig i den helt klassiske dødsmetal, hvor de låner lidt fra både Göteborg og Florida. Rytmen minder meget om Cannibal Corpse, soloerne lugter lidt af Sverige og vokalen er meget lig Glen Bentons fra Deicide. Disse ting er bestemt ikke dårlige indflydelseskilder og resultatet er skam også ganske udmærket. Produktionen er nemlig ganske god og musikerne i Sounds of Fury kan deres kram.
Der er bare ikke så mange gode riffs, der bliver hængende i ørerne og så bliver det hurtigt ensformigt og enkelte steder decideret kedeligt. Helt galt går det i 'Sidewalk Business', hvor de netop tager noget af et spring til siden midt i sangen og introducerer et decideret irriterende riff. Heldigvis får de rettet op på dette ved næste nummer, der netop er titelnummeret. Med mere end syv minutter er det klart pladens længste nummer og helt tydeligt den sang, de har kælet mest for i både sangskrivningsprocessen og indspilningen.
Den kan du nyde her:
Så mens Celtic Frost, Samael, Apollyon Sun, Hellhammer, Eluveitie, Coroner og Triptykon har smidt Schweiz på metallandkortet, så skal Sounds of Fury vriste sig fri af den musikalske skygge, de står i og pt. bevæger sig trygt indenfor rammerne af. Der skal lidt mere originalitet ind over før de står ud. Teknisk er der ikke noget, der burde stå i vejen for, at de fremadrettet kan vise endnu mere og bedre sangskrivning.
Hvis vi nøjes med at dvæle ved det positive ved pladen, så er det, at de på titelnummeret viser, at de rent faktisk godt kan skrive numre, der skiller sig ud og lyder godt. Med lidt flere kilometer i benene på landevejene som opvarmningsband og masser af timer spenderet der, hvor de nu får deres inspiration fra så lyder det som om, der rent faktisk kan vente en ganske respektabel tredje plade forude i en nær fremtid.