Lidt for fint
Populær
Amorphis har været i gamet i over 20 år, og lyder stadig friske, selvom deres nye album desværre også har en række jævne sange.
2. Mermaid 04:24
3. My Enemy 03:25
4. You I Need 04:22
5. Song Of The Sage 05:27
6. Three Words 03:55
7. Reformation 04:33
8. Soothsayer 04:09
9. On A Stranded Shore 04:13
10. Escape 03:52
11. Crack In A Stone 04:56
12. Beginning Of Time 05:51
'The Beginning of Times' er produceret af bandet selv, mixet af Mikko Karmila, hvilket også var tilfældet for de foregående albums. Vokalen er indspillet under kyndig vejledning af og hos Marco Hietala fra Nightwish.
Hvad er så nyt på 10. fuldlængde? Ja, der kommet lidt kvindesang indover, og det fungerer flot på den fede 'Mermaid' og måske lidt mere uinteressant på 'Soothsayer'. Så har trommeslager Jan Rechberger bevæget sig lidt udover sin typiske rocktromme, og spiller nogle lidt mere interessante rytmer, der sikkert også har sammenhæng med, at guitarerne enkelte steder har fået en staccato-agtig feeling.
Men halvdelen af albummet er desværre lidt kedeligt. Det er flot udført, og melodierne fænger, men problemet er især forsanger Tomi Joutsen, da han har droppet alt mellem sin rene vokal og growlet, der ydermere er blevet sjældnere.
Amorphis var hurtigt ude med smagsprøve via 'My Enemy' til fansene og dette lovede godt. Meget growl, et melodisk og fængende omkvæd og et udmærket insisterende tempo. Andre steder som på 'Three Words' og 'You I Need' bliver det bare lidt kedeligt og vokalen i alle sine lag er alt for pæn, og smager for længe på ordene.
Fornyelse blev efterspurgt i forbindelse med 'Skyforger', da dette album kunne ses i direkte relation til de to forrige. Amorphis har været sig opgaven bevidst, og har kigget lidt tilbage til eksempelvis 'Tuonela' og 'Am Universum'. Der er flere partier, hvor keyboardet lydet som skrevet til saxofon, som man tidligere flirtede med. Desuden har Esa igen fat i en elegant brug af sin delay-pedal, som det blev set på de to nævnte ældre albums.
Som hele sange er det kun de tre første sange, som for alvor får denne anmelder til at rykke med samt den dystre 'Crack in a Stone', som har et stykke med sjove rytmer og for Amorphis anderledes riffs. Og endda lidt skrig gemt bag growlsene. De andre sange har hver sine partier, der holder men ofte også et ufarligt omkvæd, som simpelthen er for pænt, når der samtidig er flotte melodier fra resten af instrumenteringen.
Albummet har fået endog rigtig flotte anmeldelser, så lad dig ikke narre af denne anmelders mening. Måske holder det hele vejen for dig. Tjek 'You I Need' ud herunder: