Lige til at blive rastløs af

Populær
Lige til at blive rastløs af

Accepts nye dobbelte livealbum er langt – alt, alt for langt.

Kunstner
Titel
Restless and Live
Dato
13-01-2017
Trackliste
1. Stampede
2. Stalingrad
3. Hellfire
4. London Leatherboys
5. Living For Tonite
6. 200 Years
7. Demon's Night
8. Dying Breed
9. Final Journey
10. From The Ashes We Rise
11. Losers And Winners
12. No Shelter
13. Shadow Soldiers
14. Midnight Mover
15. Starlight
16. Restless And Wild
17. Son Of A Bitch
18. Pandemic
19. Dark Side Of My Heart
20. The Curse
21. Flash Rocking Man
22. Bulletproof
23. Fall Of The Empire
24. Fast As A Shark
25. Metal Heart
26. Teutonic Terror
27. Balls To The Wall
Karakter
2

Accept har udgivet endnu et livealbum. Det består af 27 sange og varer over 2 timer og 25 minutter. Det er måske nirvana for dedikerede Accept-fans. Men for mere moderat begejstrede fans er det mere end rigeligt, og det ville have været et bedre og mere helstøbt album, hvis den tyndeste tredjedel af albummet var skåret fra.

Det er muligt, at verden har skreget på endnu et nyt livealbum fra Accept. I så fald har skriget været ret lavt. Det er kun tre år siden, at den kombinerede cd og dvd ’Accept Live in Chile’ udkom. Men allerede nu er der så endnu en livesag på gaden. Det er nok tænkt til at fylde ventetiden ud, indtil næste studiealbum bliver færdiggjort. Og i den forbindelse må man da sige, at albummet med sin monstrøst lange spilletid virkelig kan få tiden til at gå.

Der er ikke meget nyt at høre fra Accept på ’Restless and Live’. Mark Tornillo lyder også denne gang, som hvad man med venlighed kan kalde en middelmådig sanger med en karisma som en død strandkrabbe, der har ligget 14 dage i solen.

Wolf Hoffmann spiller stadig alt for lange guitarsoli og trætter mere og mere lytteren med i tide og utide at flette hits fra den klassiske musik ind alle steder, hvor det overhovedet kan lade sig gøre. Det var frisk nok, da 'Metal Heart' udkom for over 30 år siden, men nu må han godt snart skifte rille. Han har jo for øvrigt også lige udgivet et soloalbum, hvor der ikke var andet end den slags.

Man begynder at få en forståelse for, hvorfor Herman Frank og Stefan Schwarzmann efter seneste studieudgivelse har forladt Accept, der mere og mere lyder som en parodi på sig selv. Det skal dog medgives, at Peter Baltes og nytilkomne Christopher Williams lægger en god bund under løjerne.



Optagelserne bærer præg af at være blevet peppet gevaldigt op i studiet i forbindelse med færdiggørelsen. Der synes ikke at være tvivl om, at der et lagt et frisk indsunget korspor oven på liveindspilningerne. Samtidig er det også ganske irriterende, at det så let høres, at der er tale om optagelser fra forskellige koncerter med albummets op- og nedfading af publikumsstøj mellem sangene.

Der er naturligvis en række herlige sange på albummet fra stort set hele Accepts karriere. Men der er også meget ufordøjeligt fyld. Fra bandets seneste album ’Blind Rage’ er der således medtaget otte ud af elleve sange på livealbummet. Det er bare alt for mange fra et i øvrigt temmelig ordinært album.

Naturligvis er ’Fast As A Shark’ at finde på albummet, og den vækker jo altid genkendelsen glæde. Også selv om Tornillo ikke er nogen Dirkschneider.



Albummet rundes selvfølgelig af med ’Balls to the Wall’, og den fungerer da heldigvis rimelig godt.
Cd-udgaven er naturligvis også udgivet sammen med en koncert-dvd, så hvis man synes, at 2 timer og 25 minutters lyd er alt for lidt, og man stadig brænder efter at gense Hoffmann og Baltes' synkroniserede sceneoptræden, så er der i den grad mulighed for at få sine perverterede lyster styret.

’Restless and Live’ er ikke et dårligt livealbum. Dertil er Accept et alt for rutineret og velspillende band. Men det er for langt og faktisk temmelig ligegyldigt i betragtning af det store bagkatalog, som bandet har at byde på, hvor der allerede også er flere liveudgivelser.