Lyden af Belfast

Populær
Lyden af Belfast

Det kan nok være, at Ricky Warwick trækker det lidt langt med at udleve sin Phil Lynott-drøm. Men man ikke tage fra ham, at han er en god sanger og en fremragende sangskriver.

Titel
When Patsy Cline Was Crazy (& Guy Mitchell Sang The Blues)
Dato
26-02-2016
Genre
Trackliste
When Patsy Cline Was Crazy (& Guy Mitchell Sang The
Blues):
01. The Road To Damascus Street 4:13
02. Celebrating Sinking 4:02
03. When Patsy Cline Was Crazy 4:24
04. Toffee Town 3:33
05. That's Where The Story Ends 3:51
06. Johnny Ringo's Last Ride 3:34
07. Gold Along The Cariboo 3:58
08. Son Of The Wind 3:04
09. If You're Not Going To Leave Me 3:07
10. Yesteryear 3:34
Hearts on Trees:
01. Presbyterian Homesick Blues 3:41
02. Tank McCullough Saturdays 3:45
03. Psycho 2:51
04. Hearts On Trees 3:46
05. Said Samson to Goliath 5:35
06. Way Too Cold For Snow 3:33
07. Schwaben Redoubt 3:25
08. The Year Of Living Dangerously 3:58
09. Disasters 2:59
10. 82 2:47
Karakter
4

Ricky Warwick er en særdeles travl herre. Til daglig er han, som det vil være mange bekendt, forsanger i Black Star Riders og ind i mellem også i grundfundamentet til Black Star Riders, det turnerende genopstandne Thin Lizzy (Jo, Lizzy er her stadig og spiller nogle koncerter i 2016 og tager på krydstogt med Rock Legends Cruise i begyndelse af 2017). Han dyrker samtidig en solokarriere med en række album under ploven. Han er også fortsat officielt medlem af sit oprindelige band The Almighty, som dog – ikke mindst som konsekvens af Ricky Warwicks mange aktiviteter – lever en temmelig hensygnende tilværelse.

Ikke et, men to album

Nu har Ricky Warwick så indspillet ikke mindre end to album, som udgives samtidigt og samlet som ’When Patsy Cline Was Crazy (& Guy Mitchell Sang the Blues) / Hearts on Trees’. Begge album er indspillet fra (og måske stort set i) 2014 og frem og udgives så samlet her i 2016. ’When Patsy Cline Was Crazy (& Guy Mitchell Sang the Blues)’ er et elektrisk rockalbum, hvor ‘Hearts on Trees’ I højere grad er et akustisk blues/folk-album. Formentlig har de to album delvist været færdige i et stykke tid, men har afventet udgivelsen af Black Star Riders' andet album i forlængelse af succesen med debutalbummet.

Tilsyneladende er ’Hearts on Trees’ indspillet først med hjælp fra blandt andet Joe Elliot (Def Leppard) og Damon Johnson (Black Star Riders). Albummet blev allerede forud annonceret i begyndelsen af 2014, hvor Ricky Warwick gik på nettet sammen med blandt andre Joe Elliot for at høvle penge ind til udgivelsen.

Blues- og folkrock kan være fint nok, og ’Hearts on Trees’ er en helt okay lille bonus til ’When Patsy Cline Was Crazy (& Guy Mitchell Sang the Blues)’. Men her vil vi lægge hovedvægten på det elektriske album.

De gode sange

Med første sang på albummet viser Ricky Warwick for det  første, hvor god en sanger han er, og for det andet den klare logik i, at Scott Gorham i sin tid valgte ham til at synge i Thin Lizzy. ’The Road to Damascus Street’ oser i den grad af Phil Lynott. Dette såvel i vokalen men også i selve sangopbygningen.

Det er en fin sang om Rickys barndomsby Belfast.



Selvom det minder om Phil Lynott, så er ”tonen” dog lidt anderledes. Hvor Phil Lynott kom fra Dublin i Irland, så er Ricky Warwick vokset op i Belfast i Nordirland. Det kan høres. Flere steder ved gennemlytningen af pladen kommer man til at tænke på landsmænd som Gary Moore og endda på Feargal Sharky fra The Undertones.

Albummet er da også gæstet af en række nordirske musikere som Andy Cairns (Therapy?), Nathan Connolly (Snow Patrol) og Jake Burns (Stiff Little Fingers).

Første videosingle-udspil fra albummet, ’Celebrating Sinking’, er en up-tempo rocker. Den kunne nok lige så godt være medtaget på seneste Black Star Riders-album. Men det viser så også, hvilken god sangskriver han er.



Storyteller

Ricky er (som også Phil Lynott var) en syngende storyteller. I stort set alle sange er der en Billy, Johnny eller et alter ego, hvis historie bliver fortalt.

">

Det sker så med underlægningsmusik, der spænder over rock’n’roll af britisk, irsk og amerikansk tilsnit, lidt melodiøs punk, hard rock og lidt poprock.

De metalliske input er få, og det er faktisk kun i den hårdt pumpede ’Son of the Wind’, at der for alvor skrues op for den hårde rock. Men selv om der er småt med metalvitaminer på albummet og i særdeleshed på den ikke énæggede tvilling ’Hearts on Trees’, så er der ganske meget godt at hente på dette dobbeltsæt.

’That's Where the Story Ends’ har en fin prærierocktone, ‘If You're Not Going to Leave Me’ giver et bud på en omgang behersket nordirsk powerpunk, og ’Yesteryear’ er fin blanding af britisk og amerikansk feel good-rock, der burde blive ugens sang på P4.

Der er her dårligt plads til også at anmelde ’Hearts on Trees’, men en enkelt sang skal dog lige fremhæves. ’Schwaben Redoubt’ er en herlig lille dansevenlig folksag. Den skriger dog nærmest på lidt elektricitet, men det kan så garanteret opleves, når Ricky Warwick tager den med på turné:



Ricky Warwick har således allerede dannet et band til at tage med på tur til bl.a. at spille sange fra de to nyudgivne album. Bandet hedder Ricky Warwick & The Fighting Hearts og udgøres af Ricky Warwick – sang og guitar, Robbie Crane – bas (Ratt, Black Star Riders), Mark Thwaite – guitar (The Mission, Peter Murphy) og Gary Sullivan – trommer.

Ricky Warwick har travlt. Ud over turen med The Fighting Hearts skal han som skrevet ovenfor også ud med Thin Lizzy, og sandelig om han ikke også tager på en akustisk tur med kollegaen fra Thin Lizzy/Black Star Riders Damon Johnson. En turné, der efter planen også rammer Danmark i maj dette år. Det vil nok være et godt gæt, at der i den forbindelse også bliver spillet en håndfuld af Warwicks nye solosange.

Med tanke på det musikalske materiale, som Ricky Warwick har med i bagagen, synes en investering i en billet til en af disse koncerter at være en ganske god idé.