Dødsmetal og corona
I dødsmetalregi kan man godt kalde Tucker, Longstreth og Palubicki for en supergruppe, men Malefic Throne er heldigvis mere end en samling fine cv'er.
Som en appetitvækker på mere af den gode dødsmetal er Malefic Throne aldeles glimrende. Som repræsentant for dødsmetal af den gode slags, så kan man altid tåle mere, men her skal det mere forstås sådan, at de tre sange og et Sodom-cover giver forventninger om noget rigtigt godt, når gruppen forhåbentlig inden alt for længe laver en fuldlængde. Hvis der ellers er tid til det, når verden vender tilbage til normalen, og særligt musikere kan få en normal hverdag igen.
Amerikanske Malefic Throne er nemlig et coronabarn skabt af musikere, der har fået tid til overs i den periode, vi har været igennem. Alle tre medlemmer er fint forankrede i andre etablerede bands, men der var lige tid til en powertrio også. På bas og vokal er det Steve Tucker fra Morbid Angel, Gene Palubicki fra Angelcorpse m.fl. på guitar, og til heftige trommerytmer klares tjansen af John Longstreth, der udover også at have været i Angelcorpse, kendes fra Origin og Hate Eternal.
Bestemt ikke en ringe line-up, når der ses på dødsmetal. Der lægges indbydende ud med et hurtigt trommerul og et voldsomt stortrommeangreb i den stærke 'Deciding the Heirarchy'. Her præsenteres man for en ondskabsfuld guitarlyd og adskillige lækre riffs. Godt halvandet minut inde får man nogle fingerfræsende riffs, der for en dansker nærmest lyder som lånt ud af Invocators 'Excursion Demise'. Hurtigt er sangen videre i andre gode riffs, og er man til riff-baseret dødsmetal, så er der noget at komme efter i det hele taget.
Trommespillet fejler heller ikke noget, selvom stortrommerne tager lidt vel rigelig plads i mixet, særligt når de er til den triggede, bastunge lyd. Det er en mindre detalje, i et i øvrigt ellers rigt detaljeret trommeunivers. Helt som man ville forvente det fra Longstreth. Tucker growler lækkert, det er en fornøjelse at lægge øre til, mens hans basspil gør, hvad det skal, uden for alvor at gøre særligt væsen af sig.
Læg hertil lækre riffs og et par lækre leads, der fint kunne have været benyttet i et Morbid Angel-univers. Og nu hvor vi kigger mod hr. Azagthoth og Morbid Angel, så er Tucker i det hele taget ikke kommet så langt hjemmefra med Malefic Throne. Men det er (trioformatet spiller sikkert ind her) med en mere ligefrem tilgang og der gås ikke mange svinkeærinder. Energien er i højsædet, og selvom riffene sagtens kan være hurtige og kræve fingergymnastik, så er resultatet for ørerne på en dødsmetalglad lytter stadig lidt lettere at gå til end Tuckers primære band.
'Nuclear Winter', Sodom-coveret giver bedre plads til Tuckers bas, men bringer ikke meget andet for dagen end at præsentere eventuelle lyttere, der ikke er helt med på Sodoms bagkatalog, for tyskernes thrash metal.
Udgivelsen er en god start for Malefic Throne, og lad os håbe, at de kreative kræfter bag stadig har tid til dette projekt, selvom vi er ved at være dér, hvor også udlandet kan åbne for almindelig touraktivitet, hvilket kan komme til at betyde, at de tre herrers primære bands kalder aktørerne hjem i folden igen. EP'en giver os tre stærke dødsmetalliske afleveringer og en helt i orden hyldest til Sodom i en kvalitet, der ville være synd at efterlade her, før det rigtigt kom igang.