Melodisnedkeren rammer plet - igen
Populær
Den flittige og allestedsnærværende danske guitarvirtuos Torben Enevoldsen viser sin melodiske styrke med album nummer to med Acacia Avenue.
2. Love Will Survice (vox: Rob Moratti)
3. It's Over (vox: Albin Ljungqvist)
4. Out Of The Business (vox: Mikael Roupé)
5. Signs Of Love (vox: Rob Moratti)
6. Cold (vox: Torben Lysholm)
7. Angelina (vox: Steve Newman)
8. You And I (vox: Mikael Roupé)
9. Calling You (vox: Nicklas Sonne)
10. How Many Nights (vox: Torben Lysholm)
11. Freedom From Doubt (vox: Peter Sundell)
Vi ved det jo godt. Torben Enevoldsen er synonym med to ting: stærke, ørehængende melodier og virtuost guitarspil. Begge dele får vi på det nye album med Acacia Avenue, som er ét af flere af Enevoldsens hjertebørn.
Manden har fire instrumentale soloalbum på samvittigheden. Det seneste udkom i starten af året. 'Above And Beyond' er - selv om det er instrumentalt - stadig et af årets absolut bedste danske hard rock-album. Enevoldsen har været fast guitarist på de seneste to Fate-album, hvor ikke mindst han er manden, der giver bandet høj, interntional klasse inden for den melodiske hard rock.
Ud over det har han kørt Section A og det i høj grad vellykkede Fatal Force, hvor især den selvbetitlede debut fra 2006 er intet mindre end fremragende.
'Cold' er album nummer to med Acacia Avenue, der er et projekt, hvor Torben Enevoldsen komponerer alt selv, spiller det meste selv - og overlader vokalen til flere forskellige sangere. En spændende idé, fordi det skaber noget afveksling, men samtidig er det også albummets svaghed. For med forskellige sangere af forskellig styrke skabes der inkonsistens, og det er ærgerligt.
For 'Cold' er endnu et album, hvor Torben Enevoldsen i dén grad demonstrerer sin melodiske tæft og nogle fingre, der både kan bevæge sig meget hurtigt og samtidig ramme noget dyb feeling, som ikke særlig mange af guitarshredderne kan.
Albummets bedste overraskelse er coveret af den gamle, højeksplosive The Tubes-klassiker, 'Out Of The Business'. Den havde man sgu helt glemt, og hvor er det dejligt, at Enevoldsen lige får genoplivet kærligheden til de hvide punkere på dope.
Albummet stærkeste melodi er uden tvivl tredje skæring, 'It's Over' - et nummer, som denne anmelder har haft med i drømmeverdenen flere nætter i træk for at vågne op med det utroligt ørehængende omkvæd på læberne. 'Angelina' har ligeledes et uhyre stærkt omkvæd, men også et tungt riff herligt krydret med hvinende guitarer.
En af albummets stærkeste vokalpræstationer står Pangea-sanger Torben Lysholm for. Han synger to numre, det lidt stille titelnummer, der liver op til sidst, og så 'How Many Nights', med et omkvæd, som sidder helt, helt fast. Også Peter Sundell gør det hamrende stærkt på albumlukkeren, den tunge 'Freedom From Doubt'.