Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Mere end blot standard

Populær
Updated
Mere end blot standard

Ghost Brigade holder stilen fra det forrige album, kommer uden om standardformatet og når at lave halvdelen af et godt album.

Titel
IV - One WIth The Storm
Trackliste
Wretched Blues
Departures
Aurora
Disembodied Voices
Electra Complex
Stones and Pillars
Anchored
The Knife
Long Way to the Grave
Elämä On Tulta
Karakter
3

Finsk metal er mangen en ting, og alligevel har man lyst til at gruppere alle dem, der ikke har mærkelige instrumenter eller kostumer, sammen. Ghost Brigade er ikke det band, der er faldet fjernest fra stammen, og hvis man nævner Insomnium og Swallow The Sun, så ved I nok, hvor vi er henne. Første sang, ‘Wretched Blues’, er som støbt efter samme bageform med svævende keyboards og melodiøse omkvæd i midttempo. Bandets Opeth-inspiration titter også frem i mellemstykket, men udover det føles starten en anelse for typisk. Heldigvis byder Ghost Brigade på mere end en collage af Nordens bedste.

Forsanger Manne Ikonen skifter løbende i mellem et imponerende deathgrowl, og en spændende ren vokal, der især falder i grungeentusiastens smag. Den stærke, stoiske og en anelse komprimerede klang er i hvert fald for mig en udpræget halvfemseragtig måde at synge på. Det er i det mindste noget andet, end vi er vant til i den skandinaviske melodeath, og jeg er fan. Stemmen er følsom og påtrængende sørgmodig, ligesom musikken. Kombinationen af ren vokal og growl og skiftet fra det nærmest post-grungede til storladen melodi fungerer eminent på eksempelvis ‘Aurora’ og er en kærkomment anderledes opskrift på, hvordan man kan lave catchy melodeath. En stil, der allerede blev lagt ved den forrige 'Until Fear No Longer Defines Us', og som bestemt er værd at holde fast i.

 

‘Electra Complex’ er et ambitiøst nummer med en melankolsk og langsom start. Sangen strækker sig over 10 minutter, og cirka halvvejs skifter den til en hårdere stil, mens den rene vokal glimtvis går igen, før den og til sidst gentager linjen "Freak of nature", til sangen ebber ud. Det er stærkt, men det kunne egentlig bare have været to sange, da den ikke er episk eller progressiv nok til at kunne at retfærdiggøre ca. 10 minutter. Og en del af efterfølgerne sagtens kunne været droppet for et skarpere og kvalitetsmæssigt mere jævnt album. Eksempelvis har Ghost Brigade ikke brug for at vise, at de også kan lave metalcore, som på ‘The Knife’.

Det, som første halvdel på 'IV: One With The Storm' ridser op, er egentlig rigeligt. Udover denne første halvdel kunne bandet med fordel have skippet alt undtagen balladen ‘Long Way To The Grave’ og den postrockede ‘Elämä On Tulta’. Det postrockede element måtte de egentlig gerne skrue op for på flere sange, især når faren for at lyde for generisk er så overhængende, som den er.

 

Ghost Brigades 'IV: One With The Storm' lyder dejligt meget af andet og mere end skandinavisk vinterdepression, men strækker kvalitetsmæssigt ikke til de næsten 70 minutter, albummet består af. Anden halvdel er kedelig og på trods af de første fem sanges styrke, trækker det desværre ned på det samlede indtryk.