Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Lyden af en klar vinternat

Populær
Updated
Lyden af en klar vinternat

Finske Hanging Garden er modnet og har med det fjerde album fået en mere ren lyd, der alligevel synes mere mørk end tidligere, blandt andet på finurlig vis via brug af elementer, der ellers ikke har meget med metal at gøre.

Titel
Blackout Whiteout
Dato
25-09-2015
Distributør
Genre
Karakter
4

Der er gået seks års siden Devilution sidst havde en anmeldelse af finske Hanging Garden. Dengang var det albummet 'Teotwawki', men bandet har skam været aktive siden og har begået et album og en ep, inden det nu er blevet tid det fjerde album, 'Blackout Whiteout'.

I den nævnte anmeldelse af bandet var der fokus på, at lyden var mørk og dragende, men også at bandet mindede lidt om kollegerne i Ghost Brigade. Det lydbillede har de på nogle områder forladt, selvom det stadig er det første band, der dukker op i tankerne, når dette nye album høres for første gang. Men som pladen skrider frem, opdages flere nye elementer, som er væsentlig anderledes, men som stadig formidabelt bygger en kold, mørk stemning op.

Hanging Garden har taget de rene vokaler til sig i stor grad, så der er kommet langt mellem de rå vokaler. I de rene passager er der en klagesangslignende similaritet med Jonas Renkse i Katatonia, men også paralleller til førnævnte Ghost Brigades og dette bands frontmand Manne Ikonen, som de rå vokaler på 'Blackout Whiteout' tillige har noget til fælles med. Den krystalklare produktion har sat vokalerne i fokus, og med den stærke, emotionelle musik er resultatet lyden af sæsonens første vinternat sat på skive. Koldt og forfriskende.

Stemning og ulvens elektronik

Keyboards spiller en vigtig rolle i pladens mørke baggrund, men der er også ting i produktionen, som tør gå andre retninger end den traditionelle metalliske. Der er diskret brug af elementer, som lyder stærkt elektroniske, og som vækker behagelige minder om nogle af Ulvers eksperimentelle udgivelser fra 'Themes from William Blake's 'The Marriage of Heaven and Hell'' og frem. Det er egentligt besynderligt, som afbræk fra bandets ellers stemningsfulde doom metal, som ellers godt tør gå på rov i den mere dødsmetalliske afdeling, netop bliver endnu mørkere, når der trækkes veksler på musikalske input, som ikke har noget med metal at gøre.

'Blackout Whiteout' er en fornem skive med lyden af et band, der er blevet voksent. Et band, der nu har prøvet mere, har mere at fortælle og dermed mere på hjerte med musikken. Sammen går det op i en fin helhed, der er et værdigt soundtrack til dit personlige blackout.