Fundamentalt bedre Meshuggah
Populær
Meshuggah leverer en mere organisk lydende plade, end de har gjort længe – og det er en god ide.
02. Born In Dissonance
03. MonstroCity
04. By The Ton
05. Violent Sleep Of Reason
06. Ivory Tower
07. Stifled
08. Nostrum
09. Our Rage Won’t Die
10. Into Decay
Meshuggah er ikke et hvilket som helst metalband. Svenskerne hører nemlig til i skaren af pionerer, der har skabt deres egen stil i en sådan grad, at den er ukopierbar af andre. Ikke dermed sagt, at mindre bands ikke forsøger – for det gør de – men når de endelig kommer tæt på, bliver det tydeligt, at det netop bare er dét, de gør: kopierer. Meshuggah ejer simpelthen den helt specielle sound af synkoperet tyngde, som de gennem tredive år og otte album har slebet til og dermed også bragt os frem til seneste udgivelse ’Violent Sleep of Reason’.
Og hvor er det så, kunne man spørge? Den har hverken 'Catch 33's konceptuelle og maskinelle træk, og den har heller ikke numre med den umiddelbare tilgængelighed (kald det ”hits”), man har kunnet finde på de seneste album – ’Bleed’ fra ’ObZen’ eller ’Demiurge’ fra ’Koloss’, eksempelvis. Men ser vi på alle de forrige tre album, så var de kendetegnet ved en høj grad af computerbrug i tilblivelsesprocessen, hvilket var med til at gøre dem så overjordisk kolde og blæret menneskefjendske at lytte til. I sagens natur også gjorde det dem også næsten for perfekte – for meget tanke.
Med ’Violent Sleep of Reason’ er det anderledes. Bandet har gjort et stort nummer ud af, at denne skive er blevet optaget live. Og det har været en rigtig god ide. I udgangspunktet er Meshuggah (når de er oplagte) ubestrideligt et af metallens bedste livebands, så det virker lidt som en no-brainer, men sådan er det jo gerne med gode ideer, når først man har fået dem. I hvert fald er det lykkedes for vores nordsvenske venner at få al liveenergien ned i lydfilerne, og det gør det til en nærmest varm oplevelse at lægge øre til. Og samtidig bygger pladen tydeligvis videre på der, hvor Meshuggah er, og især numrene ’Koloss’ fra 2012 er til at høre genklange af på nærværende udgivelse.
Hvis det er rigtigt, at de forrige tre udgivelser har været for meget tanke, så er der med ’Violent Sleep of Reason’ kommet noget underliv tilbage i deres musik, og man kunne fristes til at sige, at der er blevet en smule mere rock’n’roll. Selvom albummet som sagt ikke har koncepterne eller hittene fra tidligere udgivelser, er den ærlighed, som liveoptagelserne står for, med til at gøre albummet dybere, mere lytteværdigt og derved fundamentalt bedre, end hvad Meshuggah har udgivet længe.